MediaWatch

Dansen om streaminggiganternes bidrag til dansk indhold er i gang

Amerikanske streamingtjenester investerer for over 100 mia. dollars i nyt indhold og presser de lokale tv-distributører og tjenester i stigende grad i konkurrencen om forbrugernes gunst. Politikerne vil bl.a. imødegå udviklingen med en streamingafgift, men det er ikke en snorlige vej at betræde, skriver analytiker Claus Bülow Christensen i Medieklummen.

Foto: Christopher Roos

MEDIEKLUMMEN | 2022 bliver uhyre spændende på mediefronten. Vi skal både have et nyt medieforlig, og vi skal ind i næste fase af Den Store Amerikanske Streamingkrig.

Medieforliget vil formentlig realisere en streamingskat (også betegnet som "kulturbidrag"), som det er sket i flere andre lande, og de eksisterende streaminggiganter vil byde på endnu mere indhold i krigen mod hinanden og om vores penge.

Men hvorfor egentlig en streamingskat?

Fristes danskerne i disse tider til at konsumere alt for meget glatsleben amerikansk metervare frem for substantielt dansk indhold, og svigter de den danske kultur? I så fald kan det være en god idé at kanalisere penge fra de glatslebne til det substantielle, og ud af bl.a. disse bekymringer er opstået forslaget om en streamingskat.

Der er rigtig mange penge i amerikansk streaming, også i Danmark, hvor der årligt omsættes for mindst fem milliarder kroner for abonnementsbaseret video streamingtjenester. Ca. 3,5 mia. kr. omsættes af amerikanske streamingtjenester, resten går til f.eks. TV 2 Play og Viaplay.

Samtidig ser vi, at traditionelle tv-distributører mister kunder. Det påvirker økonomien i dansk produktion, der hvert år henter ca. 1,2 mia. kr. via Copydan-systemet, hvor det seneste regnskab viser en større nedgang i retransmissionsafgifterne fra distributørerne.

Dette system til at sende penge fra mediedistributørerne til rettighedshaverne er under pres, og presset vil vokse. Så noget nyt skal til, for de amerikanske fristelser vil vokse voldsomt de kommende år.

Skræmmende tal

De store amerikanske streamingtjenester forventes i 2022 at ville bruge samlet op mod 100 milliarder dollars på NYE tv-serier og film. Det er 650 milliarder danske kroner. For det kunne man producere knap 10.000 storfilm for eller drive DR for i 175 år.

Det er selvsagt skræmmende høje tal, der får det danske marked for produktion af tv og film til at se meget lille og skrøbeligt ud.

Det har fået stemmer i den danske branche til at råbe vagt i gevær. F.eks. direktøren for Filmfyn, Klaus Hansen, der i et indlæg i Altinget har slået til lyd for tiltag: "Det er muligt at bremse truslen fra streamingtjenesterne, men der skal sættes ind nu".

Men så farligt behøver det måske ikke at være. Mest fordi de store amerikanske streamingtjenester rent strategisk selv gerne vil producere mere og mere lokalt dansk indhold, både til deres lokale kunder, men selvfølgelig også for at kunne mætte et voksende globalt behov.

Måske vil den amerikanske streamingkrig helt af sig selv gøre noget godt for dansk tv, film og kultur.

Danske serier kommer også fra Netflix

Vi så en sørgelig og kostbar nedsmeltning af en stor dansk tv-serie hos DR, der udskød storserien "Leonora Christine", samtidig med at kræfterne bag nogle af DR Dramas største succeser som "Forbrydelsen" havde premiere på en ny dansk tv-serie på Netflix, "Kastanjemanden", produceret i Danmark for Netflix-penge. Netflix havde i 2021 også premiere på andre nye danske tv-serier og har medfinansieret Ole Bornedals meget danske film, "Skyggen i mit øje".

Så det er da allerede meget godt. Omsætning til det danske produktionsmiljø og gode danske tv-serier og film fra en amerikansk streaminggigant, helt af sig selv. Det skal der nok komme meget mere af, når både Disney, Amazon og HBO Max som en del af deres vækststrategi engagerer sig mere og mere i dansk tv- og filmproduktion, som de allerede har bebudet.

Streaminggiganterne tænker dog tydeligvis ikke kun på danskernes behov for dansk kultur og danskhed, når de betaler danske produktionsselskaber for at lave tv-serier og film til et stort globalt marked.

Bidrag på 200 millioner

Men kunne man ikke tale med dem om det? Flere af disse streaminggiganter har allerede etableret sig i Norden med lokale repræsentanter, rekrutteret fra den nordiske tv-branche, og de vil formentlig være meget åbne for dialog om kulturel diversitet i deres kommende produktioner på dansk grund.

Ser man ensidigt på det skræmmende i de amerikanske streamingtjenesters store omsætning i Danmark, kan det naturligvis være en oplagt idé, at man under et samlet nyt kulturpolitisk tiltag pålægger streamingtjenesterne en afgift, der kan lægges i en pulje, hvorfra der kan deles penge ud til 100 pct. danske produktioner - uden hensyntagen til algoritmer for en bred global smag.

Der har været talt om en sats på 5 pct. eller 7 pct. Hvis man f.eks. tager 5 pct. af den omsætning, streamingtjenesterne skønnes at have på omkring fire mia. kr. årligt (eksklusiv moms), så kan det give 200 mio. kr. til en pulje til dansk film og tv.

Heraf er der dog så hentet ca. 60 mio. fra danske tjenester som TV 2 Play og Viaplay. Men alene de amerikanske vil bidrage med 140 mio. kr.

Momsprovenu i spil

Så skal medieforliget resultere i en skat på streamingtjenesterne? Der kan siges både for og imod, og det bliver der også. Men logikken bør tænkes godt igennem.  Streamingtjenesterne vil ikke tøve med at sende merudgiften videre til kunderne, omend de rent strategisk fortsat vil være på jagt i det danske produktionsmiljø efter talent og de gode, danske historier.

Man kunne jo også kigge lidt på momsen. Branchen for abonnementsbaserede streamingtjenester for tv og film er vokset til en årlig omsætning på mindst fem milliarder kroner - en branche, der ikke eksisterede før Netflix startede det hele i oktober 2012. Streaming har således givet et momsprovenu til statskassen på omkring en milliard kroner årligt.

Så i stedet for at introducere nye afgiftssystemer, med dertil hørende bureaukrati, og hvis man virkelig er bange for den danske tv- og filmkulturs fremtid, kunne man jo øremærke noget af dette momsprovenu til sikring af lødige, kulturbærende danske film og tv-serier, produceret helt uden om de store stygge streaminggiganter.

Det kan man vel godt forestille sig, når man nu også fremover vil lægge moms på tv-rettigheder og bruge provenuet i kriminalforsorgen.

Danske Medier efter møde med minister: Der er lydhørhed, men ingen løfter

Danske Medier: Drop "mærkværdig ekstraskat" på danske medier

DF vil hæve investeringsforpligtelse for streamingtjenester til fem pct.

Filmfolk vil øremærke medieskat på streamingtjenester til film - ikke tv-serier 

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs