MEDIEKLUMMEN | Sydney, Tia, Carmen, Chris og Billy. Det er alle navne på populære profiler, du kan møde på Tiktok. @sydneyplus har 869.500 følgere, hun er en blond ung pige, der arbejder for en datingportal – og så er hun ”50% spicy 50% sweet 100% fictional”.

Bag Sydney og de andre profiler er medievirksomheden Fourfront, der under mottoet "entertainment with a social life" har skabt 22 fiktive Tiktok-profiler siden 2020. Nogle af profilerne er lukket ned, mens de mest populære har fået et længere liv. Bag hver profil er en skuespiller, et hold kreative aktører og kunstig intelligens-systemet GPT-3.

Den første karakter, som Fourfront skabte, var pigen Paige, der havde fundet ud af, at alle hendes venner blokerede hende, og hun brugte sin profil på Tiktok til at finde ud af hvorfor. Til trods for at Fourfront havde tydeliggjort, at profilen var fiktiv, valgte mange brugere at rådgive Paige og dele deres egne erfaringer med hende i kommentarfeltet.

"Hvad vi opdagede var, at ved at bruge Tiktok til at skabe en karakter, som publikum ville elske, kunne vi konvertere dem og trække dem ind i en chat-oplevelse, hvor de virkelig kunne komme til at føle sig tæt forbundet til karakteren," fortæller stifteren af Fourfront, Benjamin, til Fastcompany.

Da virksomheden fortalte brugerne, der ville chatte med Paige, at hun var en fiktiv karakter, valgte 89 pct. af brugerne at fortsætte, og knap halvdelen af dem delte intime følelsesmæssige informationer om dem selv.

Fiktive profiler vinder frem

Det er langt fra første gang, fiktive profiler får succes på sociale medier. Nogle gange opstår fiktive profiler for at promovere en film eller tv-serie. Da den norske serie Skam hittede på tv, kunne man følge med i flere karakterers liv på Instagram, blandt andet @Ellevildevilde, @IsakYaki og @therealsanabakkoush.

Andre gange er fiktive profiler ren satire som eksempelvis Twitter-profilen @TheTweetOfGod med over seks millioner følgere. Forleden tweetede profilen, at det var gud, der havde sat ild til Fox News’ enorme juletræ i New York, men at Anthony Fauci (amerikansk immunolog og sundhedsekspert, red.) ville få skylden for branden.

En særlig kategori af fiktive profiler, der vinder frem, er robotinfluencere skabt ud fra CGI-teknologi (Computer-Generated Imagery). En af CGI-influencerne er Shudu, der, efter eget udsagn, er verdens første digitale supermodel, og "hun" indgår sponsorerede samarbejder på linje med ægte influencere på sin Instagram-profil; @shudu.gram.

Profilen er ligefrem verificeret af Instagram, dvs. der er et lille blåt flueben ved profilnavnet for at markere, at profilen ikke er fake. Bag den sorte kvinde Shudu er en hvid mandlig fotograf. Et andet mere kendt eksempel er Instagram-profilen Miquela (@lilmiquela), der er en "19-årig robot, der bor i L.A." - med over tre mio. følgere. "Hun" er også verified af Instagram.

Fiktive personer, men ægte inflydelse

Selv om profilerne er "fake" personer, kan deres indflydelse på SoMe-brugerne være ægte nok, for de kan reklamere og skabe opmærksomhed om brands, påvirke følgernes køb af produkter og i det hele taget få følgere til at engagere sig i deres fiktive liv.

De slår ikke Kylie Jenner, Christiano Ronaldo, Charli D’Amelio og andre gigantiske influencere, men de viser, at grænserne mellem, hvad der er fiktivt og fake, og hvad der er autentisk og virkeligt, forskubber sig – og måske så meget, at det kan blive umuligt at kende forskel.

Sociale medier fjerner hver eneste dag masser af fake profiler – fx fjernede Facebook 1,8 mia. falske profiler i tredje kvartal 2021 ifølge Statista (tysk statistikbank, red.) – men de fiktive influencerprofiler er tilsyneladende i en anden kategori.

Fiktive influencere er et lille skridt hen imod den hybride verden, som er techelitens våde drøm: Metaverset. Det er en verden beboet af digitale avatarer, og hvor det digitale univers smelter sammen med den fysiske virkelighed.

Virkeligheden får et ekstra digitalt og fiktivt lag, når der opstår en følelsesladet community omkring en influencer, der ikke eksisterer i den fysiske verden, eller når en robotinfluencer pludselig har en kendt person med i et opslag, laver sponsoreret samarbejde med brands eller holder live-events online med tusindvis af deltagere.

Kan påvirke journalistikken

Fiktive influencere giver nye mulighed for kreativ formidling og markedsføring, men de stiller også nye krav til mediebrugerne, til sociale medier og til journalistikkens troværdighed.

Journalistikken kan blive påvirket på mindst tre måder. For det første kan udviklingen påvirke mediebrugernes generelle tillid til digitalt indhold. Mediebrugerne skal være mere kildekritiske end nogensinde før – med fare for, at det tipper over i skepticisme, for hvis man ikke kan skelne mellem fake og fakta, og om en person eksisterer "i virkeligheden", hvad kan man så stole på?

For det andet giver udviklingen såvel annoncører som medier nye måder at formidle historier på. Journalistikken har længe benyttet sig af formidlingsgreb og virkemidler fra fiktionen, ikke mindst fra New Journalism (journalistisk retning fra 1960/-70erne, der trækker på litteraturens formidlingsgreb, red.) og frem med ikoner som Tom Wolfe og Hunter S. Thompson, og får med fiktive digitale profiler nye virkemidler til den journalistiske værktøjskasse.

For det tredje vil journalistikken på sociale medier indgå i et sammensurium af reklame og fiktiv iscenesættelse, hvor det bliver stadig sværere at skelne mellem, hvad der er fakta, fiktion og fake. Fiktive influencere efterlader en række etiske dilemmaer om, hvem og hvad der er ægte, og om hvem der har ansvaret for at beskytte mediebrugerne mod digital manipulation og datahøst.

Fænomenet er endnu så nyt, at der ikke er et krav om at markere, hvis en profil er en fiktiv person, og der er ikke noget til hinder for, at en fiktiv influencer kan have ekstreme holdninger. Virksomheden Fourfront er begyndt at bruge hashtags som #fictional ved de fiktive SoMe-stjerners opslag og profiltekster.

Det er dog næppe nok til, at man i den hurtige SoMe-strøm når at afkode, om en profil er pure opspind, endsige forstår hvad intentionen er med den fiktive profil. Er det bare for sjov, for at formidle kreativt, for at tjene penge, for at indsamle data, for at sprede særlige budskaber eller noget sjette? Svaret blafrer i grænselandet mellem virkelighed og fiktion.