DR brugte 197 mio. kr. på Eurovision

De samlede udgifter til Eurovision endte på 334 mio. kroner, viser det sig, efter politisk pres har fået DR til at fremlægge dokumenter.

334 mio. kroner, hvoraf Danmarks Radio betalte 197 mio. kroner for at afvikle de to semifinaler og finalen af Eurovision i foråret. Sådan ender regnestykket ifølge Metroxpress, efter DR tidligere i dag bøjede sig og fremlagde det notat som hidtil har været tilbageholdt.

Ved siden af DR’s udgifter til showet kommer desuden 137 mio. kroner til projektselskabet bestående af Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen og ejendomsselskabet bag de tidligere B&W-bygninger på Refshaleøen, hvor showet blev holdt. Projektselskabet endte med et underskud på 58 mio. kroner.

Tallet overrasker blandt andre SF’s Lise Müller, der er regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden.

”Hold da op, det er jo ufatteligt dyrt, at det har kostet næsten 350 millioner kroner for en gang glitter og glimmer. Det er jo helt uden for alle proportioner og anstændighed. Det støder min retfærdighedssans, at vi bruger så mange penge på sådan noget, samtidig med at vi skal diskutere, at man skal spare et par millioner på at give ældre vakuumpakkede pålægsmadder,” siger hun til Mx.dk.

DR i kovending: Lægger Eurovision-aftale frem

Minister: DR skal fremlægge alle dokumenter

DR har mørklagt Eurovision

Politikere: DR skal under lup i Eurovision-undersøgelse

Pres for at kulegrave Eurovision vokser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også