Finans-redaktør stopper efter at være blevet forbigået til chefredaktørpost
Efter at valget af ny chefredaktør for erhvervsmediet Finans faldt på Simon Bendtsen tidligere på foråret, har mediets ledende erhvervsredaktør Maria Kehlet nu opsagt sin stilling. Det oplyser hun til Journalisten.
Hendes beslutning skyldes, at hun selv ønskede stillingen, der altså i stedet gik til den nu tidligere erhvervsredaktør på Berlingske. Simon Bendtsen tiltrådte i maj som ansv. chefredaktør på Finans, kort efter mediet blev udskilt fra Jyllands-Posten og lagt ind under JP/Politikens Erhvervsmedier.
“Jeg har kæmpe tiltro til den nye strategi for Finans og ser en lys fremtid for mediet. Derfor ville jeg også gerne have stået i spidsen for Finans fremadrettet. Men man har valgt at gå med en anden som chefredaktør, og derfor siger jeg nu farvel,” skriver hun i et skriftligt svar til Journalisten.
Maria Kehlet blev udnævnt til ledende erhvervsredaktør i forbindelse med, at mangeårig ansvarshavende chefredaktør på Finans Steen Rosenbak i februar forlod mediet. I perioden frem til udskilningen fra Jyllands-Posten samt Simon Bendtsens tiltrædelse har hun stået i spidsen for erhvervsmediet.
Relaterede artikler
På 10 år er Finans gået fra sats til selvstændigt medie
For abonnenter