Minister: DR skal fremlægge alle dokumenter

Kulturminister Marianne Jelved (R) opfordrer i kraftige vendinger DR til at lægge dokumenter om Eurovision frem. Det er "utilfredsstillende", at man ikke kan få indsigt i tingene, siger hun.
Foto: Martin Lehmann/Polfoto/Arkiv
Foto: Martin Lehmann/Polfoto/Arkiv

DR bør lægge alle dokumenter i sagen frem for offentligheden for at sikre fuldstændig åbenhed omkring Eurovision 2014, der endte med en budgetoverskridelse af offentlige midler på 77 mio. kr, skriver Politiken.

Det siger kulturminister Marianne Jelved (R).

"Jeg vil stærkt, endda meget stærkt opfordre parterne derunder DR til at lægge alle dokumenter frem. Der er mange offentlige midler i sagen. Derfor er det utilfredsstillende, at man ikke kan få indsigt i, hvordan tingene er foregået," siger Marianne Jelved til Politiken.

Hun får opbakning fra stort set hele Folketinget.

Med henvisning til Radio- Fjernsynslovens paragraf 86 har DR indtil nu nægtet at udlevere centrale dokumenter i sagen. Det drejer sig blandt andet om den kontrakt, DR indgik med Projektselskabet, som stod for at gøre B&W-hallerne og Refshaleøen klar til festlighederne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også