Norsk topchef i spidsen for Telenor og TeliaSonera joint venture

Telenor og TeliaSonera har netop udpeget en ny topledergruppe på tre for selskabernes fremtidige danske joint venture.
Hilde Tonne
Hilde Tonne

Nordmanden Hilde Tonne fra Telenor-koncernens topledelse er udnævnt til administrerende direktør for det fremtidige joint venture mellem Telenor og TeliaSonera i Danmark.

Hilde Tonne har været medlem af Telenor-koncernens topledelse siden 2007, og hun har stået i spidsen for industriel udvikling siden 2011.

Telia Danmarks administrerende direktør Søren Abildgaard og finansdirektør Dennis Kilian udnævnes til henholdsvis viceadministrerende direktør og finansdirektør.

"Vi er glade for at offentliggøre, at Hilde Tonne, Søren Abildgaard og Dennis Kilian bliver henholdsvis adm. direktør, viceadministrerende direktør med ansvar for privatmarkedet med brands, kanaler og marketing samt CFO i TeliaSoneras og Telenors fælles selskab i Danmark. Med deres evner, erfaring og ekspertise komplementerer de hinanden og udgør en meget stærk topledergruppe," siger TeliaSoneras Executive Vice President og Head of Europe, Robert Andersson i en pressemeddelelse.

To telekæmper søger medieflirt 

Hilde Tonne, Søren Abildgaard og Dennis Kilian tiltræder deres nye stillinger, efter EU Kommissionen har godkendt det fælles selskab, hvilket ventes at ske i anden halvdel af 2015.

Men allerede 1. august vil Hilde Tonne begynde som leder af en lille gruppe af medarbejdere fra TeliaSonera og Telenor, der med base i København forbereder fusionen af de to danske forretninger.

TeliaSonera og Telenor i dansk fusion 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også