Ulla Østergaard slipper rorpinden på TV 2 News

Redaktionschef Ulla Østergaard, TV 2 News, holder orlov for at være rådgiver for Mogens Lykketoft, når han tiltræder som formand for FN’s generalforsamling.
Ulla Østergaard. Foto: TV 2
Ulla Østergaard. Foto: TV 2

Når Folketingets formand, Mogens Lykketoft, fra 15. september indtager posten som formand for FN’s generalforsamling, får han følgeskab af redaktionschef på TV 2 News, Ulla Østergaard. Hun holder orlov og tiltræder 1. juni stillingen som rådgiver for Mogens Lykketoft.

"Jeg har altid haft en stor interesse for international politik og har beskæftiget mig med det både som journalist og redaktør i mange år, og nu får jeg chancen for at arbejde for det danske formandskab for FN’s 70. generalforsamling. Det er en chance, jeg ikke kunne lade gå fra mig," udtaler Ulla Østergaard i en pressemeddelelse.

Hun blev ansat på TV 2 News i august 2006 og var med fra kanalens første sendedag i december samme år.

Ulla Østergaard var i 2007 pressechef for den politiske nyskabelse Ny Alliance, som hun forlod i december det år.

Siden har hun været med til at udvikle News-magasiner som ’Presselogen’, ’Tirsdagsanalysen’ og ’Mogensen og Kristiansen’, ligesom hun står bag ’Ellemann|Lykketoft’ og dækningen af valg både herhjemme og i udlandet.

Ny Alliances pressechef: Nu vil jeg bare holde jul

TV 2-redaktør må slippe politiske tøjler

TV 2 og DR indrømmer spindoktor-dilemma

Ny Alliance kaprer TV 2-redaktør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også