"Jeg sagde op for at få en tænkepause, og ved endnu ikke, hvad jeg kommer til at beskæftige mig med fremover."
Det siger Ny Alliances tidligere pressechef, Ulla Østergaard til MediaWatch.
Hun sagde sin stilling op for to dage siden, hos det parti der i øjeblikket er udsat for den hårdeste omgang i mediecentrifugen.
"Nu vil jeg holde en stille og fredelig jul med min familie," siger Ulla Østergaard.
Hun ønsker ikke at tilføje yderligere oplysninger om baggrunden for sin opsigelse, men nævner, at hun har haft et fint samarbejde med "Anders Samuelsen og co."