Ny Alliance kaprer TV 2-redaktør
Ulla Østergaard forlader jobbet som redaktør på TV 2 News til fordel for et job som pressechef for det nystiftede parti Ny Alliance. Den politiske verden er dog ikke helt ukendt for Ulla Østergaard, der tidligere har arbejdet som pressechef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet under Lars Løkke Rasmussen. Derudover har hun været leder af Jyllands-Postens politiske redaktion. "Vi har været oprigtigt glade for at have Ulla med på det hold, der har løbet News i gang. Hende overblik, næse for nyheder og ikke mindst hendes indgående kendskab til dansk politik har gjort Ulla til et klart aktiv for nyhedskanalen," skriver kanalchef på TV 2 News Mikkel Hertz ifølge Business.dk. Ulla Østergaard fratræder sin stilling i TV 2 News med øjeblikkelig virkning.