Der udspiller sig i øjeblikket et større sammenstød mellem film- og telebranchens folk.

Det kan pr. definition kun gå galt. Et kulturområde mod iskold forretning. Senest har analytikeren Claus Bülow Christensen blandet sig i debatten med et indlæg på MediaWatch. Christensen mener filmbranchen fornægter de digitale realiteter.

Problemet er dog slet ikke, at filmbranchen fornægter nogen form for digital realitet. Problemet er, at den digitale realitet ikke kan generere nok indtægter til, at man kan opretholde dansk spillefilmsproduktion på nuværende kvalitative og kvantitative niveau.

Danske spillefilm, som danskerne elsker. Danske spillefilm, som hvert år henter et haglvejr af filmpriser i udlandet, og dermed er med til at sikre Danmark et positivt internationalt omdømme.

Dansk streaming dækker ikke omkostninger

Det Claus Bülow Christensen glemmer i sine ligninger er, at Danmark er et lillebitte sprogområde med 5,6 millioner mennesker, og slet ikke har hele verden som markedsplads, på samme måde som amerikansk film, som har hele to milliarder mennesker i tale.

Filmbranchen fornægter digitale realiteter

Et månedsabonnement på Netflix til 79 kroner, som fire mennesker kan dele, kan altså ikke dække omkostningerne for en dansk spillefilm og er samtidig årsagen til at filmbranchen ’ikke bare’ gør som musikindustrien. Film- og musikindustri og helt og aldeles usammenlignelig.

Zentropa forsøgte med streamingtjeneste

Når der i 2012 ikke var flere velsmurte danske streamingtjenester, skyldes det så sandelig ikke, at man ikke troede på det. Faktisk var Zentropa på pletten med en streamingtjeneste, som dog hurtigt afgik ved døden. Årsagen skal igen ses i vort lille sprogområde og de forholdsvis store økonomiske ressourcer, som skal stilles til rådighed for oprettelse af en streamingtjeneste i form af rettighedsopkøb.

Spillefilm er produceret med henblik på biografernes store lærred. Biograferne genererer filmbranchens størst indtægter og danske biografer bidrog sidste år med det største beløb i historien. Problemet er indtægter fra de nye digitale medier.

Der er så nogen som foreslår, at man da ’bare’ kan lade filmene blive tilgængelige på internettet samtidig med biografpremieren.

Bortset fra det svarer til at opererer på det raske ben, for at helbrede det syge, så vil biograferne ikke kunne overleve på det grundlag.

Tech-forelskelse rummer risiko

Claus Bülow Christensens iver for at gribe teknologien – uden videre kulturel omtanke, men blot fordi det er muligt – vil i løbet at kort tid reducere danskerne til individuelle ’tabletkiggere’, der som robotter blot sidder foran skærmen, når danske film skal ses. Al incitament til fællesoplevelser ude af hjemmet, vil blive forbrugerne frataget.

Og uden indtægterne fra biograferne vil den danske spillefilmindustri blive reduceret til produktion af billige danske tv-film, reality- og gameshows. Er det mon hvad borgerne i dette land ønsker?

Tilbage står at franske, belgiske og canadiske teleoperatører bidrager til deres respektive landes filmindustrier, uden at have fået hurtigere adgang til filmene på internettet.

En lignende løsning i Danmark er ikke alene påkrævet, men også yderst rimelig.

Debat: Dansk streaming for småt til filmfinansiering 

Biografer raser: Tosset at hive film hurtigt ud af biografen

Hesseldahl: Uetisk at vise filmversion af ”1864” før tv-serie

Brancheforening: ”1864” i filmudgave er et skud i foden