Når en kilde henvender sig til de danske medier, så er det sjældent, at journalisterne har retningslinjer for, hvordan de skal behandle, opbevare og beskytte digitale oplysninger. Det viser en rundspørge foretaget blandt 15 ”primært, landsdækkende danske medier”, skriver Dr.dk.

Det er P1 Dokumentar, der er dykket ned i spørgsmålet om kildebeskyttelse hos de danske medier. Ud af de 15 har syv medier svaret på rundspørgen. Ud af dem har kun to angivet, at de har retningslinjer på området. Kun et fåtal af medierne har retningslinjer for følsomt digitalt kildemateriale, mens det også kun sjældent er muligt at sende sikre mails. Kun et enkelt medie giver mulighed for sikkert og anonymt at aflevere dokumenter anonymt online.

Et tiltag som Radio24syv lancerede i kølvandet på Edward Snowdens lækage af dokumenter fra efterretningstjenesten NSA.

24syv åbner postkasse til whistleblowere
Det er ”trist”, at den danske presse er så langt bagud i forhold til den teknologiske udvikling, mener Christian D. Jensen, der er lektor i IT-sikkerhed hos DTU Compute.

”Næsten lige meget hvilket stofområde man sidder med, kan der komme situationer, hvor ens fortrolige kilder ikke må blive afsløret og skal beskyttes, hvis man kommunikerer med dem digitalt på den ene eller anden måde,” siger Christian D. Jensen til DR.

Adm. direktør i brancheforeningen Danske Medier, Ebbe Dal, mener dog, at der en tiltagende forståelse for den digitale kildebeskyttelse blandt medlemmerne.

”Der har de allersidste år været nogle sager, som har gjort det meget tydeligt, at det er nødvendigt at medierne tager sine forholdsregler. Men de skal lige have lejlighed til at tænke igennem, hvad de vil gøre,” siger han til DR.

Se og Hør-sag: Virksomhedernes datasikkerhed halter

Britiske agenter opsnappede pressens e-mail

Datatilsynet forenkler database-anmeldelse

Danske Medier opfordrer til at holde tæt med persondata