Danske Medier opfordrer til at holde tæt med persondata

Brancheorganisationen fraråder medier, der ikke har anmeldt redaktionelle databaser til Datatilsynet, at efterkomme borgere rette eller slette oplysninger i databaser af hensyn til kildebeskyttelsen.

Medier, der ikke har anmeldt sine databaser til Datatilsynet, bør af hensyn til kildebeskyttelsen ikke lade borgere rette eller slette personoplysninger i databaserne, selvom borgerne som udgangspunkt har ret til det, fordi medierne i så fald vil være underlagt persondataloven.

Sådan lyder opfordringen fra brancheorganisationen Danske Medier, skriver Politiken.

"Hele kildebeskyttelsen kommer ind her og bliver udfordret, hvis andre får adgang til oplysninger, der ligger i redaktionelle databaser. En kilde skal trygt kunne henvende sig til et medie, vel vidende at oplysningerne ikke kommer ud. Det er en vigtig forudsætning for, at medierne kan udføre deres virksomhed og skrive de rigtige historier," siger Christian Kierkegaard, direktør i Danske Medier, til Politiken.

Ifølge brancheforeningen er medier, der hidtil har undladt at anmelde sine databaser, ikke entydigt underlagt persondataloven, fordi der også er ytringsfrihed og informationsfrihed i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at tage hensyn til.

I går opfordrede Danske Medier dog sine medlemmer til at anmelde deres databaser til Datatilsynet.

Se og Hør-skandale: Datatilsynet har åbnet sag mod SAS og Riget

Database-svipser kan få konsekvenser i Se og Hør-sagen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også