JP: Derfor bringer vi ikke Hebdo-tegninger

Ansv. chefredaktør Jørn Mikkelsen fastholder retten til at bringe alle slags tegninger, men det bliver bare ikke nu.
Foto: Brian Karmark, Jyllands-Posten
Foto: Brian Karmark, Jyllands-Posten

Mens Berlingske, Politiken og Information i dag har tegninger fra satiremagasinet Charlie Hebdo i spalterne, så siger ansv. chefredaktør Jørn Mikkelsen til avisen, at det lige nu ville være uansvarligt for dem at bringe tegningerne.

Charlie Hebdo, hvis redaktion i går blev angrebet af terrorister, der skød og dræbte tolv, heraf otte medarbejdere på bladet, havde ligesom Jyllands-Posten gjorde i 2005 bragt Muhammed-tegninger. Charlie Hebdo erklærede dets støtte til Jyllands-Posten under Muhammed-krisen.

Her er avisforsiderne efter magasin-attentat
Selvom Jyllands-Posten i dag har fravalgt at gøre som andre danske aviser, så Jørn Mikkelsen fastholder dog retten til at bringe alle slags tegninger igen på et tidspunkt.

”Man skal nok ikke lukke øjnene for, at mange redaktører, der svinger sig op på den store oratoriske klinge, gør præcist det samme som vi på JP – går rundt om den varme grød, vrider hænder og bortforklarer. Sandheden er, at det for os ville være helt uansvarligt at trykke gamle eller nye profettegninger lige nu. Det vil mange ikke gerne indrømme. Det gør jeg, om end meget modstræbende. Jyllands-Posten har et ansvar for sig selv og sine medarbejdere, men også et videre ansvar – desværre. Ytringsfriheden er truet som aldrig før. Det pres mærker alle, særligt vi på JP,” siger han til Jyllands-Posten.

I går forlød det i en mail til de ansatte på avisen, at sikkerhedsniveauet var skærpet omkring redaktionerne i hovedkvarteret i Viby i Århus og på Rådhuspladsen i København.

Tidl. ansatte vil udgive Charlie Hebdo i næste uge

Fransk presse: Humoren skal bevares

Knudsen: Sikkerhed øget på Berlingske

Berlingske vil genoptrykke tegninger fra Charlie Hebdo

Medieledere diskuterer reaktion på magasin-angreb

Danske bladtegnere i chok over skuddræbte kolleger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også