MediaWatch

Fransk presse: Humoren skal bevares

Fransk presse hylder Charlie Hebdo: Vi er alle Charlie. Krigen er kommet helt tæt på, lyder reaktionerne fra den franske presse oven på onsdagens terrorangreb mod satireavisen Charlie Hebdo.

Foto: Thibault Camus/AP/Polfoto

Trods fransk sorg og chok bliver pressefrihed og ytringsfrihed hyldet.

Tre små ord "Je suis Charlie", "Jeg er Charlie", fylder torsdag morgen forsiderne på Frankrigs største aviser og hjemmesider oven på onsdagens angreb mod satiremagasinet Charlie Hebdo i hjertet af Paris.

Flere aviser har valgt at trykke forsiden i sort, heriblandt dagbladet Libération, der fortæller, at fransk presse er blevet dybt såret, men at Charlie Hebdo lever videre.

- Charlie og hans bande, det er vores fætre. Sammen med deres venner og deres familier græder vi. Så de har dræbt Charlie? Nej. De ramte ved siden af. Charlie lever videre takket være læserne, Charlie lever videre i vores alle sammens ånd. Vi er alle Charlie, skriver det franske dagblad Libération i deres leder dagen derpå.

Den konservative avis Le Figaro, samt flere politikere fra det borgerlige parti UMP-partiet, har taget tunge ord i munden og erklæret, at Frankrig er blevet angrebet på sit lands frihed og nu helt konkret befinder sig i krig.

Vigtigt at bruge humor

- Vi har længe ikke villet se denne krig i øjnene. Den foregik langt væk fra os, ikke sandt? Ved grænsen til Syrien, Irak, Nigeria eller Libyen, skriver Le Figaro, der på dagen har skiftet deres karakteristiske blå logo ud med et sort et af slagsen.

- Siden i går er eufemismerne ikke længere relevante: Det er en krig, en sand krig, som er blevet erklæret mod os. Islamisk fanatisme mod Vesten, Europa og dets demokratiske værdier.

Netavisen Slate lægger som mange andre vægt på, at det er vigtigt at bruge humor til at udtrykke sig. Den har, lige som flere andre medier, valgt at bringe den sidste tegning, som blev publiceret af den kendte bladtegner og chefredaktør for Charlie Hebdos, Stéphane Charbonnier, bedre kendt som Charb.

Den bærer titlen: "Stadig ingen attentater i Frankrig" samt viser en tegning af en terrorist, der udtaler sig: "Vent, vi har helt til slutningen af januar til at præsentere vores ønsker".

National sørgedag torsdag

Charb var blandt de omkomne under onsdagens skudmassakre.

Den lokale pariseravis, Le Parisien, har som en af de eneste vendt diskursen og erklærer på sin forside: De kan ikke dræbe friheden.

Over hele verden har politikere og store befolkningsgrupper vist deres sympati med ofrene ved at gå på gaden med plakater og papirer, hvor de tre samme ord "Jeg er Charlie" går igen og igen.

Torsdag er erklæret national sørgedag i Frankrig. Over hele landet vil der torsdag klokken 12 blive holdt et minuts stilhed for de 12 mennesker, der mistede livet under angrebet på Charlie Hebdo.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplever, at ledelsen nu åbner for forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, fortæller ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs