Teaterchef med mange medieroller

Morten Hesseldahl kravlede til tops i forlagsverdenen, før han gik til chefroller hos Information og DR. I dag er han chef for Det Kgl. Teater, men fik for nylig igen en mediepost. I dag fylder han 50 år.
Foto: JOACHIM ADRIAN/POLFOTO/ARKIV
Foto: JOACHIM ADRIAN/POLFOTO/ARKIV

Han startede med egen tegnestue og tegneseriebutikken ’Den Blå Bil’ i Odense, men kom senere ind i forlagsverdenen, hvor han begyndte sin opstigning mod toppen af den danske mediebranche, som han dog i år forlod - for en stund.

I dag fylder chef for Det Kongelige Teater, Morten Hesseldahl, 50 år.

Lige efter en uddannelse som Grafonom fra Den Grafiske Højskole i 1990 blev han forlagsredaktør på Gyldendal og siden forlagschef og direktør på Høst & Søn og Hans Reitzels Forlag. Næste skridt kom i 2002, hvor han gik ind som adm. direktør i Bonniers Forlag.

Vendte tilbage til forfatterskab

Fra det udgangspunkt skiftede Morten Hesseldahl videre til dagbladsverdenen, hvor han fra 2007-2010 var adm. direktør for Information.

Han havde i 1990erne udgivet skønlitteratur, bl.a. i samarbejde med Mich Vraa. Da han senere selv forlod forlagsverdenen og gik til Information genoptog han det spor. Det er siden blevet til bøgerne ’Drager over Kabul’ (2007), ’Natten er lige begyndt’ (2009), ’Blodet fra Solsortesletten’ (2011) og ’En tid til at dø’ (2013) og 'Ernestos Hænder' fra i år.

Ny bestyrelsesformand for Zetland

Morten Hesseldahl var desuden en af medstifterne af den borgerlige tænketank Cepos, og selvom han har haft en lang karriere i kulturverdenen, er han kendt som kritiker af kunststøtten.

I 2010 skiftede han igen til et nyt hjørne af mediebranchen; i fire år var han som kulturdirektør i DR i public servicens tjeneste, før han i år skiftede til sit nuværende job. Det var den her gang et ryk ud af mediebranchen, hvor han tidligere i år satte sig i chefstolen for Det Kongelige Teater.

For nyligt genoptog han igen kontakten til mediebranchen, da han som formand bliver del af den første professionelle bestyrelse hos single-forlaget Zetland.

Morten Hesseldahl ny formand for Zetland

Chefredaktør kunne straffrit holde drab hemmeligt

DR henter ny kulturdirektør i forlagsbranchen

DR har ingen Hesseldahl-afløser på hånden

DR-direktør bliver chef for Det Kongelige Teater

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også