DR-direktør bliver chef for Det Kongelige Teater

DR's kulturdirektør bliver ny teaterchef for Det Kongelige Teater, skriver Dr.dk

Kulturdirektør i DR, Morten Hesseldahl, skifter til posten som teaterchef på Det Kongelige Teater.

Det skriver DR Kultur.

Morten Hesseldahl, 50, har været direktør i DR Kultur siden 2009, har har tidligere været direktør for Dagbladet Information.

"Jeg har en hel masse ideer om, hvor Det Kongelige Teater skal bevæge sig hen, og det kan være mange af dem bliver skudt ned af medarbejderne, når jeg nu begynder. Men så finder vi ud af det i fælleskab," siger Morten Hesseldahl til DR Kultur.

På Det Kongelige Teater overtager han teaterchef-stolen efter Erik Jacobsen, der blev fyret fra sin post i november måned sidste år efter seks år på posten. Ifølge bestyrelsen, der har Stine Bosse som formand, fordi, der var brug for et "generationsskifte". Teatret har de seneste år gennemgået en række uheldige sager om bl.a. økonomi.

Hvem der overtager stolen som kulturdirektør i DR, er endnu ikke offentliggjort.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også