Gyldendal og Berlingske indgår alliance om business-bøger

Et nyt digitalt samarbejde mellem Gyldendal og Berlingske giver avisens abonnenter adgang til business-bøger på Gyldendals e-bogs portal readybooks.dk.

Abonnenter på Berlingske kan nu få adgang til flere hundrede erhvervsrelaterede bøger på Gyldendal Business e-bogsportalen - www.readybooks.dk, skriver Berlingske i en pressemeddelelse.

Det er resultatet af et nyt samarbejde mellem forlaget Gyldendal og Berlingske om erhvervsbøger. Titlerne på readybooks.dk er kan f.eks. være et portræt af en af landets store virksomheder, handle om ledelse og ledelsesteorier eller kundeforståelse. Bøgerne er inddelt i kategorier som f.eks.: forandringsledelse, salg og marketing, familie og sundhed, personlig udvikling, biografier, kommunikation og offentlig ledelse.

Bøgerne er uploadet så de kan læses enten direkte på telefon, via tablet eller Mac/PC. Man kan downloade Readybooks som app eller læse direkte fra portalen, der fungerer lidt efter samme princip som Netflix. F.eks. kan man altid se, hvad man har læst, og hvor man er kommet til i bøgerne.

Det nye partnerskab betyder også, at erhvervsrelaterede bogudgivelser fra Berlingske fremover vil udkomme i et samarbejde med Gyldendal Business. Når en række tekniske detaljer er på plads forventes samarbejdet lanceret i løbet af første kvartal 2015.

For Gyldendal Business er det en fordel. at forlaget kan nå en stor, bred og relevant målgruppe via Berlingskes læsere.

Berlingske og TV 2 lancerer streaming-kanal for erhvervsnyheder 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også