Google ruller nyhedsplatform ud i Japan

Næsten 1000 medier i en stribe forskellige lande har nu indgået aftale om at lade deres nyhedsindhold optræde på Google News Showcase. Seneste knopskud er Japan.
Foto: Kim Kyung-Hoon/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Kyung-Hoon/Reuters/Ritzau Scanpix

Google News Showcase slår sine digitale folder ud i Japan efter at have indgået betalingsaftaler med 40 nationale, regionale og lokale medier i det østasiatiske land.

Det skriver Journalisten med henvisning til sitet 9to5Google.

Med den nye ekspansion har Google sikret sig News Showcase-aftaler med næsten 1000 medier globalt. Platformen er lanceret i en lang række lande herunder Tyskland, Indien og Australien.

Ifølge søgemaskinegiganten selv er godt 90 pct. af aftalerne indgået med udgivere af lokale nyheder.

Google køber sig adgang til mediernes nyhedsindhold via aftaler, og giver gratis adgang til indholdet via News Showcase-platformen, hvor brugere kan få en personaliseret nyhedsstrøm og udvælge specifikke medier, de vil følge.

Google News Showcase er ikke lanceret i Danmark, selv om techkoncernen stod klar med betalingsaftaler i opløbet til opdateringen af ophavsretsloven i foråret, som MediaWatch har afdækket.

Google har foreløbigt øremærket en mia. dollar - ca. 6,3 mia. kr. - til betalingsaftaler med nyhedsmedier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også