Tys-tys-kilde erkender skyld

Den tidligere Nets-ansatte, der mod betaling skaffede Se og Hør oplysninger om kendte og kongeliges pengeforbrug, vil nu kun agte straffens længde.
Foto: Joachim Adrian/POLFOTO
Foto: Joachim Adrian/POLFOTO

Den såkaldte tys-tys-kilde i Se og Hør-sagen, Peter Bo Henriksen, har trukket sin anke af skyldsspørgsmålet tilbage. Ankesagen bliver derfor kun et spørgsmål om straffens længde, oplyser Vestegnens Politi ifølge DR Nyheder.

Peter Bo Henriksen blev i november idømt et år og seks måneders ubetinget fængsel i Se og Hør-sagen. Derudover fik han også beslaglagt 365.503 kr. Han var tiltalt efter den såkaldte hackerparagraf om at have skaffet sig uberettiget adgang til datasystemer.

Det var Peter Bo Henriksen, der leverede oplysningerne om de kendte til Se og Hør. Ifølge anklageskriftet mod Peter Bo Henriksen udleverede han kreditkortoplysninger til Se og Hør om mindst 135 offentligt kendte personer.

Derudover skal han have modtaget mindst 430.000 krr for oplysningerne. Peter Bo Henriksen arbejdede som systemoperatør og skaffede sig adgang til kreditkortoplysninger hos PBS/Nets.

Anklagemyndigheden kræver højere straf til tys-tys-kilden

Journalist accepterer dom i Se og Hør-sag

Anker trukket tilbage i Se og Hør-sagen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu