Journalist accepterer dom i Se og Hør-sag

Tidligere journalist på Se og Hør beklager sin brug af tys tys-kilde. Han har besluttet ikke at anke dommen. (Opdateret kl. 20:52)
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Foto: Jens Dresling/Polfoto
RITZAU

Journalist Kasper Kopping har besluttet ikke at anke sin dom i byretten for sin medvirken Se og Hør-sagen.

Det oplyser han på sin blog, koppings-kaos.bloggersdelight.dk.

"Jeg beklager min medvirken i tys tys-cirkus og er ked af, at jeg som menig journalist i 2008 lod mig overtale til at fungere som bindeled mellem tys tys-kilde og ledelse på Se og Hør."

"Dengang så jeg ikke noget galt i det, fordi chefer og ledere bakkede op om brugen af kilden og ikke blinkede med øjnene i forhold til hans "ansættelse"," skriver han blandt andet.

Kopping er af Retten i Glostrup blevet idømt fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste for sin brug af den såkaldte tys tys-kilde.

Kilden var ansat som systemoperatør hos IBM/Nets. Her skaffede og solgte han fra 2008 til 2012 oplysninger om 135 kendte, som han solgte videre til ugebladet.

Sagen kom frem i lyset i april 2014, men blev altså først afsluttet i byretten 24. november i år.

Flere af de anklagede i sagen har kritiseret det lange forløb. Ifølge Kasper Kopping har det været en stor årsag til, at han ikke anker dommen.

"jeg vil videre med mit liv. Jeg er træt. Mentalt træt. Jeg vil gerne have det overstået nu," skriver han og fortsætter:

"Sagen har allerede varet to et halvt år. Anker jeg til Østre Landsret, kan det tage et helt år eller endnu mere, før der kommer en endelig afklaring. Det magter jeg ikke."

Blandt de kendte, hvis kreditkortoplysning blev misbrugt, er Casper Christensen, Mads Mikkelsen og Line Baun Danielsen. 

Kasper Kopping undskylder på sin blog over for kendisserne.

"Det havde de ikke fortjent, og jeg kan i dag se, at det har skabt paranoia hos mange både i 2008-2011, og da sagen kom for en dag i 2014," skriver han.

I alt blev fem dømt skyldige af byretten.

Henrik Qvortrup, bladets tidligere chefredaktør, blev sammen med tys tys-kilden idømt de hårdeste straffe af Retten i Glostrup.

Tys tys-kilden har anket dommen til Østre Landsret, mens Qvortrup har besluttet at modtage dommen.

Rigmor Zobel kræver 70.000 kr. af Se og Hør

"DR får hvert år over 3,6 milliarder, så mon ikke der er luft til justeringer?"

Tidligere chefredaktør anker ikke Se og Hør-dom 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også