Amerikansk streaming sætter sig på det svenske marked

Store amerikanske streamingtjenester indtager i højere og højere grad markedet og skubber nationale spiller ud.
Foto: Paul Sakuma/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Paul Sakuma/AP/Polfoto/Arkiv

På den anden side af Øresund er Netflix den største streamingtjeneste med 685.000 abonnerende hustande, viser en analyse fra selskabet Mediavision. Tallet svarer til en stigning på 25 pct. på et enkelt år.

Andenpladsen indtages af Viaplay, der før Netflix' indtog var den største streamingtjeneste, men andenpladsen er nu truet af en anden amerikanskbaseret tjeneste, nemlig HBO Nordig.

På de følgende pladser kommer tjenester fra mere traditionelle tv-udbydere som TV4-Gruppen og Discovery Networks, men her halter indgangen af nye kunder efter de store amerikanske spillere.

"For større spillere som tv-kanaler og -operatører mål handler det om at øge de digitale indtægter kraftigt for at imødegå de faldende indtægter i den traditionelle tv-forretning. Men for at det skal ske, kræves både nye og endnu skarpere forbedringer. Det gælder naturligvis design af tjenesterne, hvor Netflix har sat en ny standard for funktionalitet og brugervenlighed, men også selve indholdet. Ikke mindst kommer sportsrettigheder til at blive ekstremt vigtige for vores lokale operatører, der har svært ved at konkurrere med Netflix eller HBO, når det gælder for eksempelvis amerikanske dramaserier," siger Mediavisions direktør Marie Nilsson i en pressemeddelelse.

Også herhjemme er der godt gang i streamingen af film og serie. Ifølge en analyse fra revision- og konsulentvirksomheden PwC vil streamingmarkedet herhjemme vokse med 32 pct. årligt frem mod 2019.

På verdensplan har Netflix over 65 mio. abonnenter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også