Millionstøtte til "Ternet Ninja" er betalt tilbage

Som den anden danske film nogensinde har producenten bag biografbaskeren været nødt til at tilbagebetale hele støtten fra DFI.
Foto: Nordisk Film
Foto: Nordisk Film

Anders Matthesens biografsucces "Ternet Ninja" var i 2019 den mest sete film i Danmark og solgte i alt 946.500 billetter siden premieren i 2018.

Den kommercielle succes har dog betydet, at producenten har været nødsaget til at betale hele støtten fra Det Danske Filminstitut tilbage, hvilket svarer til 6,88 mio. kr. Det skriver Berlingske.

"Tilbagebetalingspligten sikrer en vis rimelighed i støttesystemet, så film med meget stor kommerciel succes medvirker til, at andre danske film kan produceres," udtaler Annette Kjær, der har ansvar for Filminstituttets indtægtsopgørelser, til mediet.

Filmen, der er baseret på en af bog af komikeren Anders Matthesen, forventes at udkomme med en to'er i oktober. "Ternet Ninja" vandt tre priser ved Robert Prisen 2019. Her vandt filmen blandt andet for bedste børne- og ungdomsfilm.

Den eneste anden danske film, der over årene har skulle tilbagebetale hele filmstøtte, er Lone Scherfigs "Italiensk for begyndere" fra 2000.

Telias nye tv-besiddelser kom ud af 2020 med underskud

Årets vindere af Tvprisen er kåret: Se listen her

Britisk avisskandale bliver til tv-drama 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også