MediaWatch

Disney+ begrænser børneadgang til klassikere

Film som "Peter Pan", "Dumbo" og "Junglebogen" kan børn ikke selv længere tilgå på Disneys streamingtjeneste.

Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Adgangen til en række Disney-klassikere er blevet stærkt begrænset for børn på Disneys streamingtjeneste.

Det betyder, at børn ikke kan se klassikere som "Peter Pan" og "Aristocats", uden at en forælder har sagt god for det.

Børneprofiler på streamingtjenesten Disney+ kan derfor ikke længere finde og afspille de klassiske børnefilm.

Årsagen er, at Disney+ har lavet et filter, der gør, at indhold med racistiske stereotyper er blevet gjort utilgængeligt for børn. Det skriver techmediet Engadget.

Voksne har adgang til hele indholdet. Det vurderes, at de er bedre i stand til at sætte indholdet i kontekst for barnet.

Men film som "Peter Pan", "Aristocats", "Lady og Vagabonden", "Dumbo" og "Junglebogen" kan børn altså ikke selv tilgå.

Disney+ har i forvejen haft et mærkat ved visse film, hvor seeren bliver oplyst om problematisk indhold i filmen.

Om indholdet i "Lady og Vagabonden" skriver Disney+ for eksempel:

"Dette program indeholder negative skildringer og/eller uacceptabel behandling af mennesker eller kulturer."

"Disse stereotyper var fejlagtige dengang og er fejlagtige nu. I stedet for at fjerne dette indhold ønsker vi at anerkende dets skadelige indvirkning, tage ved lære af det og fremme dialog, så vi kan skabe en mere inkluderende fremtid."

Det er værd at bemærke, at børn fortsat kan tilgå fortsættelser til "Peter Pan", "Junglebogen" og "Lady og Vagabonden". Det skyldes, at de ikke betragtes problematiske i forhold til indholdet.

Disney+ oplyser, at ændringerne - herunder også restriktionerne på børneprofilerne - har været i stand siden oktober. Det er imidlertid først nu, at restriktioner på børneprofilerne bliver belyst.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs