MediaWatch

Dansk VM-kvartfinalegyser trak i snit 1,7 millioner seere til skærmen

Da det spidsede allermest til, fulgte over to millioner danskere med i onsdagens kvartfinale ved VM i herrehåndbold mellem Danmark og Egypten.

Foto: Mohamed Abd El Ghany/EPA/Ritzau Scanpix

De danske håndboldherrer spillede onsdag hovedrollerne i en neglebider af historiske dimensioner, da de efter to omgange forlænget spilletid og en straffekastkonkurrence slog VM-værterne Egypten ud af turneringens kvartfinale – og det trak de hidtil højeste seertal i årets slutrunde. Det skriver TV 2 på Twitter.

Kampen blev fløjtet i gang på TV 2 allerede 17.30, altså et par timer før primetime. Men det forhindrede ikke, at den i gennemsnit blev fulgt af 1,733 mio. danskere.

Omkring slutfløjt klokken 19.46 så allerflest med. 2,108 mio. seere så Lasse Svan Hansen smække læderet hen over skulderen på den egyptiske keeper i opgørets sidste straffekast.

Indtil onsdag var Danmarks kamp mod Argentina forrige tirsdag den mest sete ved VM-slutrunden med 1,627 mio. seere. Den kamp blev vist på DR1.

Mere fra MediaWatch

Joy Mogensen: Vi vil gå et skridt længere end EU kræver

Kulturminister Joy Mogensen (S) fortæller, hun vil give danske medier mulighed for kollektive forhandlinger med techkoncerner om betaling for indhold i podcasten Indslag, hvor hun også forklarer "misforståelse" om brug af hyperlink.

Nye Medier: Vi bliver overset i debatten om tech-betaling

For en række nye digitale medier er Google og Facebook en hjælp til at blive hørt og set, lyder det fra foreningen Nye Medier, der frygter, at et krav om betaling fra techplatforme til medierne, som de store mediehuse presser på for, kan ramme dem.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs