Britisk avisskandale bliver til tv-drama

Den snart ti år gamle skandale om Rupert Murdocs tabloidavis News of the World, der hackede kendtes telefonsvarere, bliver filmatiseret i Storbritannien.
Foto: Sang Tan/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Sang Tan/AP/Ritzau Scanpix

Presseskandalen, der gav døddstødet til Rupert Murdocs tabloidavis News of the World i 2011, bliver nu omsat til tv-drama. Det skriver The Guardian.

Det var i 2011, at det kom frem, at avisen benyttede sig af hacking for at kunne aflytte kendtes telefonsvarere og bruge oplysningerne i sin dækning. Sagen udløste bl.a. retsforfølgelse af syv medarbejdere, heraf flere ledere, på avisen.

Serien har titlen "Thank You & Goodbye", opkaldt efter avisen sidste forside, og den bliver instrueret af Saul Dibb og produceret af Teddy Leifer fra Rise Films.

”Skandalen og den efterfølgende undersøgelse afslørede, hvor sammenspiste visse aviser var med de øverste lag i den politiske elite. Selvom News of the World blev lukket, fortsatte nøgleaktører, der var impliceret i skandalen, med at indtage indflydelsespositioner og forme det medieøkosystem, der omgiver os i dag," siger Tedday Leifer til The Guardian.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også