Tidl. minister: Mediers interesse i offentlighedslov er kommerciel

Mediernes interesse i at have adgang til beslutningsprocesserne er udtryk for egen kommerciel interesse og ikke bekymring for folkestyret, mener tidligere S-minister.

I en kommentar i Berlingske langer Karl Hjortnæs, der sad som blandt andet justitsminister og minister for skatter og afgifter under Anker Jørgensen, ud efter mediernes kritik af den nye offentlighedslov.

Debatten er ved at udvikle sig til et principielt spørgsmål om, hvilket slags demokrati man ønsker, skriver han med henvisning til en tidligere leder i Berlingske. Karl Hjortnæs ønsker ikke det, han kalder et ”mediedemokrati”.

”Medierne vil gerne ind i beslutningsprocessen på det forberedende stadium – men mediernes interesse heri er deres egen kommercielle interesse, ikke folkestyrets. Mediernes bidrag vil nemlig typisk på dette stadium bestå i at fremstille nogen som tabere og nogen som vindere – politik som underholdning eller reality-tv. Jeg har i min tid aldrig oplevet, at medierne har ydet et positivt bidrag til at kvalificere den politiske proces, og jeg synes, kritikerne af lovforslaget underkender, hvor besværlig og følsom en politisk beslutningsproces ofte er. Og fortrolighed om grundlaget for forhandlingerne forhindrer jo ingen i at kritisere det politiske udspil, når det foreligger,” skriver han blandt andet.

Medier vil have offentlighedslov udsat

Ny offentlighedslov har savnet kritisk modspil

Flere store sager var ikke afsløret under ny offentlighedslov 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også