Tryghedsgruppen napper Pensiondanmarks pressechef

Tidligere pressechef i Pensiondanmark bliver ny kommunikationschef i Tryghedsgruppen.
JAKOB SKOUBOE, FINANSWATCH

Efter en tid mellem to job, er Michael Carlsen ansat som Tryghedsgruppens nye kommunikationschef. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Michael Carlsen fratrådte før nytår jobbet i pensionsselskabet og har tidligere arbejdet i bl.a. Dansk Industri.

”Det er vigtigt for os, at offentligheden og vores interessenter har gode muligheder for at følge med i vores arbejde. Derfor har vi de senere år prioriteret åbenhed og kommunikation højt. Vi glæder os til, at Michael Carlsen skal være med til at styrke denne udvikling yderligere,” siger Søren Kristiansen, administrerende direktør i TryghedsGruppen.

”Med den væsentlige rolle som TryghedsGruppen og TrygFonden spiller i det danske samfund, er det naturligt, at der er stor interesse om aktiviteterne både fra offentligheden, medlemmer og samarbejdspartnere. Derfor er det også vigtigt, at man kan følge med, hvad enten det foregår i pressen, på sociale medier eller andre steder. Jeg glæder mig meget til at bidrage til dette arbejde” siger Michael Carlsen i meddelsen.

Michael Carlsen starter den 19. januar 2016.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også