Ny kommunikations-chef i Sydbank

Sydbank har kendt aktieanalytiker og -kommentator på plads som ny kommunikationschef.
JAKOB SKOUBOE, FINANSWATCH

Det bliver Bjørn Schwarz, der tager over som kommunikationschef i Sydbank. Han afløser Søren Reumert Hansen, der er skiftet til Nordea.

Ny kommunikationschef i Nordea

Bjørn Schwarz er i dag aktieanalysechef i banken og en rutineret kommentator på en stribe områder og aktier.

Den 42-årige Bjørn Schwarz udnævnes til ny kommunikationsdirektør og leder af direktionssekretariatet i Sydbank.

"Jeg kommer til at arbejde i banken ud fra en helt anden vinkel. Jeg har arbejdet med aktieanalyse i 17 år, men ville gerne mere. Derfor glæder jeg mig til det nye job," siger Bjørn Schwarz.

"Jeg skal ud af ekspertens rolle og arbejde med kommunikation på en anden måde, men derfor er det godt, at jeg har en så stor kontaktflade i medierne," siger han, der er flittigt brugt som kommentator i erhvervsmedier.

Skal der ske ændringer i Sydbanks meget synlige strategi i medierne?

"Det er for tidligt at sige noget om, for jeg tiltræder først efter nytår, men det er realistisk, at vi bliver lidt mindre synlige."

Hentet internt

Hos Sydbanks topledelse har man store forventninger.

“Bjørn Schwarz er er en respekteret analytiker med stor indsigt i sektoren, og med solid erfaring i arbejdet med medierne. Jeg glæder mig rigtig meget over, at vi med Bjørn Schwarz får en højt kvalificeret person om bord på holdet af områdedirektører i Sydbank. Og så er det meget tilfredsstillende, at vi har fundet en dygtig kandidat internt i Sydbank," siger direktør for Sydbank Karen Frøsig til udnævnelsen.

Bjørn Schwarz tiltræder stillingen som Områdedirektør første januar 2016, og overtager dermed ledelsen af Direktionssekretariatet og Kommunikation med i alt 9 medarbejdere.

Bjørn Schwarz er 42 år, uddannet Cand. negot fra Odense Universitet, i dag Syddansk Universitet. Han har været ansat i Sydbank i 17 år, og siden 2005 har han fungeret som aktieanalysechef.

Bjørn Schwarz kommer fra en stilling som chef for aktieanalysen i Sydbank.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også