MediaWatch

Readly henter tidl. Bonnier-chef

Svenske Readly, der er blevet kaldt "Spotify for magasiner", henter tidligere Bonnier-chef til ny post som international salgschef.

Foto: Pressefoto, Readly

Den svenskbaserede digitale magasinkiosk Readly, der har udmeldt planer om en dansk lancering inden et år, har netop ansat en tidligere Bonnier-chef til at stå for kioskens internationale ekspansion. Det skriver Readly i en pressemeddelelse.

Readly har til sit internationale selskab, Readly International, hyret Joakim Bergman, der i foråret forlod en stilling som salgschef i Asien for Bonniers magasinformat Mag+ og international magasinsalgschef for Asien og Mellemøsten for Bonnier International Magazines AB.

I Readly tiltræder han en nyoprettet stilling som salgschef for Europa og Asien. Readly er allerede introduceret på det amerikanske marked, bl.a. med en række amerikanske Bonnier-titler i porteføljen, og har planer om at ramme Storbritannien i løbet af foråret. Det er de aktiviteter og selskabets videre ekspansion, herunder altså muligvis i Danmark, Joakim Bergman får ansvaret for.

Joakim Bergman har mere end 10 års erfaring fra Bonnier-koncernen.

Magasinmastodonter: Lad os se, hvad Readly kan
Spotify for magasiner: Vi er i Danmark om et år
Magasinernes svar på Spotify har Danmark i kikkerten
Global: Svensk "magasin-Spotify" lancerer i USA 

Mere fra MediaWatch

B.T.'s fejlskud bekymrer ikke brancheorganisation

Direktør for Danske Medier ser B.T.’s investeringslyst som et sundhedstegn, selv om storbyeventyret kuldsejlede på under et år. Det er dog nødvendigt at knække koden til de lokale og digitale læsere, mener han.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs