Kommunikationschef i DR stopper

Lasse Bastkjær Jensen, der siden 2016 har været chef for DR Kommunikation, bliver ny mand i spidsen for kommunikationen i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Foto: L&F
Foto: L&F

Landbrug & Fødevarer har ansat Lasse Bastkjær Jensen som kommunikationsdirektør som afløser for Christian Hüttemeier, der i begyndelsen af året tog til Venstre som ny partisekretær.

Den nye chef for kommunikationen i interesseorganisationen kommer fra en tilsvarende stilling i DR, hvor han har været kommunikationschef siden 2016.

Tidligere har den 40-årige Bastkjær været global chef for medierelationer i Danfoss A/S, og inden da havde han gennem en årrække forskellige ledende kommunikationsstillinger i TDC. Lasse Bastkjær Jensen er kandidat i Public Relations fra RUC.

Adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung siger om ansættelsen:

"Lasse kommer med en dyb erfaring i at styre kommunikationen i en kompleks organisation med stor politisk opmærksomhed, og hans opgave bliver i høj grad sammen med resten af hans team at sikre at vi både på kort og på langt sigt har en klar og sammenhængende linje i vores kommunikationsarbejde," siger Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer i meddelelsen.

Landbrug & Fødevarers nye kommunikationsdirektør siger blandt andet om sit nyt job.

"Landbrug & Fødevarer er en kompleks organisation med et aktivt bagland, stor politisk bevågenhed og fagligt svært stof, og det er en udfordring, jeg som kommunikatør ikke kan modstå," lyder det fra Lasse Bastkjær Jensen i meddelelsen.

Lasse Bastkjær Jensen tiltræder i sin nye stilling 1. juni 2020.

Denne artikel er leveret af MediaWatch' søstermedie AgriWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også