MediaWatch

Aller Media henter ny marketingchef fra TV 2

Kommerciel chef hos TV 2 skifter til Aller Media, hvor han skal stå i spidsen for reorganiseret marketingafdeling.

Tobias Hoff bliver ny marketingchef hos Aller Media. | Foto: Aller Media PR

42-årige Tobias Hoff har 1. maj første arbejdsdag som ny marketingchef hos Aller Media. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aller.

Tobias Hoff kommer fra en stilling som head of commercial  med ansvar for branded content hos TV 2, hvor han har været siden 2017.

Hos Aller Media skal han stå i spidsen for marketingafdelingen, som i januar i år blev reorganiseret, hvor marketing og B2C blev samlet i én enhed.

"Med sin erfaring, konkrete resultater og stærke kompetencer ser vi Tobias Hoff som den optimale kandidat til at videreudvikle, drive og udnytte det store potentiale, der ligger i vores marketing og kunderelationer," siger Jesper Kramer, kommerciel direktør i Aller Media.

Omlægningerne i januar førte blandt andet til, at tre medarbejdere med direktørtitler forlod Aller Media. Kommerciel direktør Jesper Kramer blev ved dén lejlighed sat i spidsen for den nye samlede marketingenhed som konstitueret chef.

Mere fra MediaWatch

ViacomCBS sælger studiebygninger i milliardhandel

Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS skiller sig af med over en million kvadratmeter studieområder og -bygninger, som har dannet ramme om et væld af tv-shows og optagelser af serier og film siden 1928.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs