(Discovery Networks giver her deres indspark i den verserende DAB-debat på MediaWatch. Tidligere indlæg ses under "klummer" her på sitet. I bunden af de to indlæg fortsætter debatten med indlæg fra flere nøgleaktører)

Discovery Networks (tidl. SBS) er den eneste kommercielle broadcaster, der udsender sine radiokanaler i DAB. Vi er tvunget til det via vores landsdækkende radiolicenser (FM5 og FM6, som vi kun delvist ejer).

Distributionsomkostningerne ved at udsende i DAB er så betydelige, at ingen anden broadcaster kunne drømme om at søge Kulturministeriet om sendemulighed i en landsdækkende DAB-blok. Af samme grund har der i en årrække været ledig kapacitet i den landsdækkende DAB-blok 2.

På radio driver vi en forretning, der meget gerne skal have pæne sorte tal på bundlinjen, og det ved alle med indsigt i det nationale danske radiomarked er et betydelig problem. Det er der mange grunde til, men den væsentligste er, at det samlede radioreklamemarked er nogenlunde på niveau med, hvad det var for ca. 10 år siden; det vil sige ca. 280-290 mio. kr. Det er en udvikling, vi med vores samlede radiobrands og synergieffekter forsøger at rette op på. Det er en lang og sej kamp, men vi føler i det mindste, at vi er på rette vej.

Kulturpolitisk dække

Derfor finder vi det paradoksalt, at Teracom - i forening med Brancheforeningen ForbrugerElektronik (BFE) - forsøger at legitimere deres fremtidige forretningsmuligheder bag et kulturpolitisk dække og forsvar af dansk musik og visioner om et mangfoldigt radiomarked.

Vi har ikke mange kulturpolitiske meninger. Vi vil dog gerne drive vores virksomhed så godt og billigt som overhovedet muligt og ellers i øvrigt levere vores produkter der, hvor forbrugerne vil have dem. I den sammenhæng er DAB i vores øjne en klods om benet, idet det er en vanvittig dyr distributionsform og samtidig ikke en teknik, som tiltaler særlige mange forbrugere - især ikke de unge og bilfabrikanterne.

Teracoms direktør Lars Kierkegaard nævner i sit indlæg, at kun syv pct. af radiolytningen i dag forgår via internettet. Det er ganske rigtigt det officielle tal fra Gallups radiometermåling, men tallet er formentlig en hel del højere, fordi det netop er svagheden, at måling af særlig mobil radiolytning er besværlig for respondenterne.

Økonomisk realisme

Vi har i øvrigt intet mod et mangfoldigt radiomarked. Vi mener bare ikke det er målsætningen i sig selv. For uden en realistisk skelen til det økonomiske fundament for kommerciel radio er det bare et ”buzz-word”. Det lyder godt og tiltalende, men det er helt uden holdepunkter i den kommercielle virkelighed.

Hvis Teracom og BFE virkelig ønsker et mere mangfoldigt radiomarked og bedre muligheder for dansk musik, så burde de tænke nærmere over, hvordan der skabes bedre rammevilkår for kommerciel radio i Danmark.

Vi kan afsløre, at det ikke sker ved, at flere broadcastere skal tvangsudsendes via Teracoms master og ud i nye DAB+ radioer fra bl.a. BFE’s medlemmer. Det sker derimod efter vores opfattelse ved, at vores produkter kan få lov at blive udsendt og udnyttet der, hvor forbrugerne frivilligt efterspørger det.

Det er vores ydmyge opfattelse, at internettet er fremtiden for radiodistribution. Vi synes derfor, at en grundig 360-graders markedsundersøgelse i Kulturministerielt-regi her 2015 er det rette redskab for mediepolitikerne til efterfølgende at kunne sætte pejlemærkerne for fremtidens radio.

Det er også grunden til, at vi sammen med DR, 24syv, Koda og Gramex har anbefalet en fremrykket og grundig markedsundersøgelse over for Kulturministeriet og medieordførerne. En 360 graders markedsundersøgelse bør i vores optik bl.a. kortlægge hvilke platforme, aktører, kunder og terminaler forbrugerne benytter i deres radio- og musiklytning.

Drop planer om FM-sluk

Hverken vi, Koda, Gramex eller 24syv har i øvrigt på noget tidspunkt ønsket at slukke for FM. Vi ser derimod FM som en rentabel radioplatform og anbefaler derfor, at politikerne helt fravælger en slukkedato for FM.

Både Lars Kirkegaard og Laila Kelp (BFE) burde se virkeligheden i øjnene og erkende, at fremtidens forbrugere ikke køber en DAB radio, men en mobiltelefon/mobil enhed. De køber heller ikke en bil med DAB, men en bil med en internetløsning.

Vi har sådan set intet imod, at Teracom og BFE forsøger at varetage egne og medlemmernes økonomiske interesser, men vi ser dog gerne, at det sker uden at broadcasterne bliver taget som gidsler i den sammenhæng og presset ind i gammeldags teknologi, som både vi og forbrugerne egentlig helst vil være foruden.

Debat: Gramex-direktør skyder sig selv i foden 

Hvor mange har en DAB-radio i lommen?