Medieklummen | ChatGPT bør ændre noget fundamentalt ved måden, vi som journalister ser på kunstig intelligens og dets potentiale.

Jovist, før lanceringen var der allerede udviklere og tech-interesserede, som anvendte AI-værktøjer i deres arbejde. Og det er efterhånden lang tid siden, kunstig intelligens blev udråbt som ’the next big thing’, og at flere medier startede AI-projekter op.

Men med ChatGPT bør enhver journalist, fra lokalmediet i det vindblæste vest til de kosmopolitiske københavnske saloner i øst, få fingeren ud.

At beskæftige sig praktisk – og ikke kun tænkt, teoretisk og etisk - med AI kan ikke længere være forbeholdt de særligt interesserede. Virkeligheden har overhalet.

Meget mere end chat

ChatGPT kan alt fra at svare sagligt på komplekse spørgsmål, til at foreslå hvilken middag du skal tilberede baseret på en beskrivelse af fødevarer, du har i dit køleskab. Medietrends.dk har for eksempel bragt et interview med ChatGPT om kunstig intelligens betydning for journalistik.

Men den simple Q&A-anvendelse er, udover at være en god måde at komme i gang på, blot overfladen. Anvendelsesmulighederne er langt større:

- Her får en data scientist hjælp til at automatisere seks af sine arbejdsopgaver.

- Her giver ChatGPT input til marketingstrategier.

- Her beskrives det, hvordan den retter grammatiske fejl, skriver e-mails og deltager i brainstorms.

- Og her fremgår ChatGPT som medforfatter på en forskningsartikel.

Kun fantasien sætter grænser. Et bevis på det er, at du endda kan diktere hvordan ChatGPT skal svare dig. Hvis du synes, den er for højpandet eller lang i spyttet, skal du blot give den besked.

Automatiseret skyts til værktøjskassen

Den er langt fra det eneste værktøj, du kan tage i brug allerede i dag. Udviklingen går stærkt. Blandt andet fordi udviklere arbejder sammen og ’open sourcer’ deres viden og fremskridt.

Listen med eksempler herunder er alle gratis, eller også stiller de gratis versioner til rådighed. Og det bedste – og mest hjernevridende – er, at listen langtfra er komplet.

🎨 Craiyon, DALL-E, MidJourney og Stable Diffusion kan hjælpe dig med at illustrere pointer, koncepter og idéer ved at generere billeder ud fra tekstbeskrivelser.

✏️ Autodraw lader dig tegne i et hvidt felt, hvorefter den tolker, hvad du prøver at illustrere og giver sine (meget bedre) bud.

📝 Rytr kan ved hjælp af keywords skrive udkast til for eksempel artikler, blogindlæg og opslag på sociale medier – og har også hjulpet til med nærværende klumme.

📋 Jasper gør det samme som Rytr. Nogen vil sige, at den gør det bedre. Store virksomheder som AirBnB, Google og IBM er på kundelisten.

🖼️ ImgLarger og Let’s Enhance forvandler et grynet billede til en version i høj opløsning.

Tilsat lidt fantasi kan det være slut med at tegn og fagter i redaktionslokalet, mens du prøver at forklare dine storstilede idéer. Slut med skriveblokader. Slut med at slå sig til tåls med grynede billeder.

Bagsiden af medaljen

Selvom AI kan være en hjælp, er der selvfølgelig også en bagside af medaljen.

Blandt gratis værktøjer er også Magic Eraser, der fjerner objekter, personer og detaljer fra billeder. Fint, hvis du har fået taget et portræt samme uge som en bums manifesterer sig i panden. Skidt, hvis du modtager et manipuleret billede som dokumentation for en historie.

StockAI er et enormt bibliotek af alverdens genre- og situationsbilleder. Selvom de ligner, er ingen af dem virkelige.

Der også problemer med nogle af de billedværktøjer, jeg nævnte i foregående afsnit. De har fået heftig kritik af blandt andre kunstnere, fordi de kan krænke deres ophavsret. I Fagbladet Journalisten har en medieretsadvokat givet fem råd til, hvordan man undgår af krænke rettigheder.

Og så er vi end ikke nået til at tale om AI-genereret video. Allerede for tre år siden blev flere danske politikere narret af en deepfake video produceret af TV 2 Echo. Tør vi tænke på, hvad der er sket med teknologien siden da?

Og – selvfølgelig – er der det med sikkerheden. Før AI-værktøjer fra tredjeparter, som dem der er nævnt i denne klumme, for alvor kan hjælpe det redaktionelle arbejde, kræver det naturligvis gennemsigtighed og sikkerhed for, at datasikkerheden er i orden. Det kan ikke anbefales at dele oplysninger om journalisten selv, mediet, personfølsom research eller kilder uden vished for, at materialet håndteres forsvarligt. 

Du bliver ikke erstattet af robotter, men …

Ovenstående bør ikke være et argument for at holde sig fra kunstig intelligens. Det bør være endnu et argument for at forstå det.

Der er masser af frit tilgængelig læring derude. Som denne video på YouTube. Eller dette kursus på Udemy. Vi kommer ikke nogen vegne ved at begrænse debatten til at handle om hvorvidt robotter måske-måske ikke en dag erstatter os, fordi de også kan sætte sætninger sammen på i en logisk rækkefølge.

”Robotter vil ikke erstatte journalister i min levetid”, sagde Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget, til MediaWatch i januar 2020. 

I januar 2023 har jeg lyst til at give ham ret. Journalister bliver givetvis aldrig helt erstattet med robotter. 

Men det er sandsynligt, og endog mere present, at journalister bliver erstattet med journalister, der bruger robotter.