Tænk, hvis journalisterne på Zetland automatisk kunne transskribere deres interviews.

Den simple tanke var begyndelsen på det, der i dag er et færdigt digitalt værktøj: programmet Good Tape, som, når du sender det en lydfil, returnerer en tekstfil med det, der bliver sagt.

Det kommer selvsagt til at spare journalisterne på Zetland mange timers arbejdskraft, der ellers skulle have gået med transskribering.

Bliver det ligefrem en forretningsmæssig fordel? Nej. Af flere grunde. Først og fremmest den, at Good Tape bliver allepersonseje. Zetland stiller det nemlig gratis til rådighed.

Fra Otis Redding til Kanye

På LinkedIn har alt fra antropologer, kommunikatører, projektledere og investeringskonsulenter derfor også hænderne over hovedet i Zetlands kommentarspor ved udsigten til at bruge Good Tape.

Spørgsmålet er, om hensigten med Zetlands gavmildhed blot var at høste god karma. I så fald er missionen lykkedes.

Den primære motivation, håber jeg, er en anden. Jeg håber, Good Tape er seneste gode eksempel på, hvad der sker, når man open sourcer og deler sin viden og teknologi – ikke blot inden for egne mure, men med naboen, konkurrenterne og på tværs af Atlanten.

Med open source bliver alle klogere. Problemer bliver løst. Nye muligheder opstår. Det kan – temmelig groft – sammenlignes med musikbranchens hang til at sample: som da Kanye West i 2011 sammensatte sangen Otis af brudstykker fra Otis Rødding-sangen ”Try a little tenderness” fra 1966.

Meningen med den digitale tidsalder?

Historisk set er open source en grundpille i al teknologisk udvikling. Siden computerens spæde dage har programmører samarbejdet om at løse komplekse problemer ved at dele data med hinanden.

Det har ført til verdensomspændende projekter som Linux, Firefox og Wordpress. Også Meta og Google deler og deltager i open source-projekter. Også Good Tape er bygget på open source – i dette tilfælde Whisper-systemet fra OpenAI.

I journalistikken har open source ledt til markante historier som Paradise Papers og Panama Papers, hvoraf sidstnævnte involverede 2.6 terabyte data, over 11 mio. dokumenter og bidrag fra 370 journalister fra 80 forskellige lande.

Udgangspunktet var givetvis både praktik og idealisme, men i sidste ende fik alle involverede mindst én rubrik ud af samarbejdet.

Spørgsmålet er, hvor meget vi er villige til at dele ud, uden at kunne forvente at få noget tilbage, som det er tilfældet med Good Tape-foræringen.

Ud af andedammen

I min optik må svaret på det spørgsmål afhænge af optik:

Er vi nyhedsmedier selvstændige, publicistiske øer i dannebrogs andedam, som bør værne om egne interesser og teknologier?

Eller befinder vi os i et globaliseret informationsmarked, hvor kampen om opmærksomhed – til tider om sandheden selv – gør sit indtog uagtet hvilken landegrænse, man befinder sig inden for?

Følger vi logikken i andet udsagn, har vi fælles interesser i at arbejde sammen, dele og gøre vores teknologi tilgængelig for hinanden.

DRTV og TV 2 Play har for eksempel begge kyndige udviklere. Hvad kunne de præstere sammen? 

Sammen med skandinaviske kolleger? Med europæiske? 

Med den glade kodnings-entusiast på børneværelset og antropologen og finanskonsulenten fra Zetlands kommentarspor?

Allerede nu samarbejder journalister, udviklere og programmører fra en lang række lande igennem organisationer som Future Media Hubs. Fyn har fået sin egen pendant i form af Media City Odense, som placerer medie-, nyheds- og techvirksomheder under samme paraply.

Vi er ikke langt, men vi er på vej. Og i det store delingsspil har Zetland nu sparket Good Tape op ad banen.

Hvad sparker du retur?

Lidt forbehold: Skribenten har ingen viden om, hvorvidt Zetland forventer at kommercialisere programmet i fremtiden. Således kan det indledende eksempel risikere at ældes uden ynde, men den overordnede pointe får forhåbentlig kun ganske få rynker.