DR konstituerer ny chef for Radioavisen og P3 Nyhederne

En intern profil fra DR P1 i Danmarks Radio får i den kommende tid ansvaret for Radioavisen og P3 Nyhederne, efter Thomas Gadsbølle i juli opsagde sin stilling for at vende retur til TV 2 News.
Ifølge Thomas Falbe, nyhedschef i DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter, var det nødvendigt med en hurtig, midlertidig, udnævndelse af en ny chef for Radioavisen og P3, efter Thomas Gadsbølle opsagde sin stilling i sidste måned. | Foto: Agnete Schlichtkrull, DR
Ifølge Thomas Falbe, nyhedschef i DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter, var det nødvendigt med en hurtig, midlertidig, udnævndelse af en ny chef for Radioavisen og P3, efter Thomas Gadsbølle opsagde sin stilling i sidste måned. | Foto: Agnete Schlichtkrull, DR

Rettet kl. 13.41, så det fremgår, at Morten Tvegaard er konstitueret som chef for P3 Nyhederne - ikke P3, som det først fremgik.

DR har konstitueret Morten Tvegaard, der allerede er chef for P1 Orientering og newsroom, i stillingen som chef for Radioavisen og P3 Nyhederne. Det skriver Journalisten.

Den midlertidige udnævnelse følger, efter den hidtidige chef, Thomas Gadsbølle, efter godt et år på posten opsagde sin stilling til fordel for jobbet som redaktionschef på TV 2 News.

"Han (Morten Tvegaard, red.) er i forvejen i newsroom og kender redaktionen, og han kender opgaven godt, så det var meget oplagt at lægge det til hans portefølje, hvilket han også gerne ville," siger Thomas Falbe til Journalisten.

Morten Tvegaard får i forbindelse med udnævnelsen ansvaret for yderligere 35 medarbejdere, der er en del af Radioavisen og P3-redaktionerne.

Det er anden gang siden årsskiftet, Morten Tvegaard får ny rolle i DR. I februar var public service-stationens nyhedsafdeling gennem en mindre rokade, hvor ansvarsområderne blev snittet til, for at brede ledelsen af nyhedsredaktionen ud på flere chefhænder og koncentrere andre om udviklingen af podcast.

Den største ændring lå i det ledelsesmæsige ansvar for netop P1 Orientering og DR's Christiansborg-redaktion, hvor Morten Tvegaard, der på daværende tidspunkt var chef for den politiske redaktion afløste Claus Cancel som chef for P1 Orientering.

DR Nyheder omfordeler ansvar: Flere kræfter til podcast og newsroom

DR Nyheder rykker rundt på chefer i intern rokade 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også