DR Nyheder rykker rundt på chefer i intern rokade
![Foto: Jens Dresling](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12786790.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7eny6oex4pu160iea97o.jpg)
DR Nyheder ryster posen i cheflaget for at styrke nyhedsdækningen og -podcastproduktionen. Det skriver Journalisten.
Det betyder, at DR's chef på Christiansborg, Morten Tvegaard, bliver chef for P1 Orientering i stedet for Claus Cancel og lejlighedsvist chef i newsroom, sammen med chef for Radioavisen, Thomas Gadsbølle, der også skal være med til at løfte dén opgave til tider.
"Vi haft har et behov for at udvide antallet af chefer, der tager rollen som chef for newsroom. Der har været to det seneste års tid. Der har vi brug for lidt flere kræfter til at dække opgaven dagen igennem og året rundt," siger nyhedschef i DR, Thomas Falbe, til Journalisten.
Claus Cancel fortsætter som chef for P1 Morgen og podcasten Genstart og får nyt ansvar for at styrke DR's nyhedspodcasts generelt.