Intern uenighed i regeringen om DR-besparelse

Venstre og Liberal Alliances ønske om at beskære DR med 25 pct. bliver ikke gennemført med De Konservative, siger partiets medieordfører.
Foto: Niels Hougaard/Polfoto/Arkiv
Foto: Niels Hougaard/Polfoto/Arkiv

Den nye trekløverregering kan ikke finde fælles fodslag, når det kommer til besparelserne på DR. Det skriver Politiken.

Står det til den nye kulturminister Mette Bock (LA) og regeringspartiet Venstre skal DR beskæres med 25 pct. Et ønske, som oprindeligt blev fremstillet af støttepartiet Dansk Folkeparti. Iføge ministeren kan det ske ved at DR beskæres med fem pct. om året i fem år.

Men det tredje hjul i regeringen De Konservative er ikke med ideen.

"Man kan ikke levere så meget public service, som vi ønsker, og så skære 25 pct. For os, der kerer os om fædrelandet, er DR en del af fædrelandsarven. DR er et fyrtårn, som vi ikke vil smadre. Det er en af de vigtigste kulturinstitutioner herhjemme," siger Naser Khader, medieordfører for De Konservative, til Politiken.

De Konservative er dog enig i, at licensen skal sænkes. Hovedprioriteten for partiet er dog at få endnu bedre public og peger her på flere store historiske dramaserier og flere programmer om historiske begivenheder.

Regeringen ønsker, at ændringerne af DR falder på plads inden udgangen af 2018, hvor det nuværende medieforlig udløber.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også