
Mette Bock har forladt sin post som medieordfører for Liberal Alliance og er nu i stedet landets kulturminister. Hendes ordførerpost overtages af partiets gruppeformand, Leif Mikkelsen, skriver Altinget.
Ud over medieordførerskabet er Leif Mikkelsen også kultur- og idrætsordfører og kirkeordfører.
Den nye medieordfører har været medlem af Folketinget siden 2001, først for Venstre og siden for Ny Alliance, der senere fik navnet Liberal Alliance.