Lars Werge er ny formand for Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund får ny formand i Lars Werge, som har vundet kampvalget om formandsposten mod Uffe Gardel.

Dansk Journalistforbund nye formand bliver Lars Werge. Den tidligere næstformand i forbundet har netop vundet et kampvalg om formandsposten mod Berlingskes Uffe Gardel på et delegeretmøde i Kolding, meddeler Dansk Journalistforbund på sin hjemmeside.

Lars Werge afløser forbundets mangeårige formand, Mogens Blicher Bjerregaard, som trækker sig fra posten efter 16 år.

Ifølge Journalisten stemte 267 på Lars Werge og 137 på Uffe Gardel på delegeretmødet i Kolding.

Ud fra de to kandidaters stillerlister fremgik det, at en række hovedbestyrelsesmedlemmer anbefalede Lars Werge, det samme gjorde Bladtegnernes formand Lars Refn og bestyrelsesmedlem i O-gruppen Maria Becher Trier.

TV 2-tillidsmand Lennart Sten, tillidsmand på Ritzau Charlotte Mackeprang og tillidsmand på Nordjyske Torben Duch Holm var blandt dem, der anbefalede Uffe Gardel, skriver Journalisten.

Lars Werge har bla. lagt op til samarbejde mellem de forskellige fagligheder i forbundet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også