HBO hyrer Vice til daglige nyheder

Opkomlingen Vice er primært kendt for sine reportager med reporteren som omdrejningspunkt, men nu har HBO indgået aftale med Vice News om dag til dag-nyheder.

Dagens vigtigste nyheder set gennem Vice News’ filter bliver næste udvidelse i medieopkomlingen vej ind i mediernes ’big league’.

HBO, der i en årrække allerede har haft et ugentligt reportageprogram fra Vice, udvider nu samarbejdet med mediet. Det skriver Variety.

Vice News skal fremover producere en halv times nyhedsoverblik fem aftener om ugen til HBO og får formentlig premiere sidst i 2015. Ifølge CNBC er aftalen desuden den største aftale nogensinde for begge parter.

De tættere bånd mellem de to parter kommer i forlængelse af, at Vices ugentlige dokumentarprogram er blevet forlænget med fire yderligere sæsoner hos HBO. Samtidig får HBO’s nye streamingtjeneste, der i stil med HBO Nordic giver adgang til streaming af kabeltv-kanalens indhold, får desuden adgang til et særligt område med Vices indhold.

Rejste 500 mio. dollars

”Den her aftale giver simpelthen Vice frihed til at forfølge enhver historie,  hvor end vi måtte finde det - gøre det med fuldstændig uafhængighed. Den er en enorm gave og en enorm mulighed, og vi hos Vice er meget opmærksom på dette,” siger stifter og adm. direktør hos Vice Shane Smith på Vice News' hjemmeside.

Sidste år rejste Vice over 570 mio. dollars (ca. 3,9 mia. kr.) i en finansieringsrunde og blev i den forbindelse værdisat til 2,5 mia. dollars. Disney’s A&E Networks stod for de 250 mio. dollars, mens venturefonden TCV stod for den andel halvdel. Desuden er News' Corp også involveret i Vice, hvor koncernen året før den store finansieringsrunde købte 5 pct. af og installerede ejeren Rupert Murdochs søn James Murdoch i bestyrelsen.

Herhjemme har Vice netop haft premiere på et ugentligt dokumentarprogram på DR3.

Venture-penge vælter ned over medie-startups

Vice skal producere dansk program til DR3

Medie: Snapchat-annoncer lovende for partner-medier

Vice varmer op til præsidentvalg med Washington-turne

Vice vil nå kvinder med video og fakta

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også