Svensk kanal nedlægger tekst-tv

Det er snart slut med at læse nyheder via tekst-tv på svenske TV4, der er ejet af Bonnier. Inden sommerferien er det planen, at den svenske tv-kanal har nedlagt tekst-tv i sin nuværende form, skriver Resume.
"Brugen af tekst-tv er løbende faldet gennem årene, ligesom indtægterne er. I dag er det en tabsgivende forretning for os - selv om vi ikke gør det for at spare penge," siger TV4's pressechef Magnus Törnblom til Resume.
TV4 understreger, at der ikke er tale om en besparelse, men at pengene i stedet vil blive brugt på digitale nyhedstjenester. Lukningen af tekst-tv gælder også kun den redaktionelle dækning. Det vil således stadig være muligt at tilvælge tekstning af programmer og nyheder, siger TV4.
Relaterede artikler:
"DR er ikke dagbladenes fjende"
For abonnenter