DR bryder med Danske Spil

De ugentlige direkte Lotto-trækninger på DR1 stopper fra 1. december - Danske Spil skal fylde mindre i fladen, siger kanalchef.
Foto: PR-foto
Foto: PR-foto

DR sender Danske Spil ud af sendefladen.

Fra næste måned er det slut med de ugentlige faste programmer 'OnsdagsLotto' og 'Boxen' på DR1, skriver mediehuset i en pressemeddelelse.

Samtidig stopper DR1 transmissionerne fra de direkte Lotto-trækninger, der hidtil har været sendt på DR1 hver lørdag klokken 18.20.

Lader tallene stå

"Efter det seneste års kanalomlægninger i DR, har vi også ønsket at kigge lidt nærmere på, om de faste formater på DR1's sendeflade er tidssvarende og up to date. Her har vi ment, at det er lang tid at bruge 10 minutter på lottotrækningen. DR vil imidlertid gerne stadig give seerne den service, og derfor bliver det lige efter TV-Avisen, at de fremover kan få tallene," siger Pil Gundelach Brandstrup, der er kanalchef på DR1, i meddelelsen.

Helt ud af tv-billedet forsvinder Danske Spil ikke. DR1 vil vise et skilt med vindertallene fra ugens aktuelle trækning klokken 18.58 om lørdagen - og tallene vil også stadig findes på tekst-tv.

Kritik for samarbejde

Beslutningen  om at stoppe samarbejdet kommer efter et år, hvor partnerskabet i flere tilfælge har mødt kritik fra kontrolinstansen Radio- og tv-nævnet.

I oktober fik DR kritik for at bringe skjult reklame for Danske Spil, efter en seer havde klaget. Og i december sidste år fik DR også et påbud fra nævnet om at begrænse Danske Spils spillerum på tekst-tv, der var på kanten af sponsor- og reklameregler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også