MediaWatch

Danske Medier vil skære i licensen

Danske Medier vil reducere licensfinansieringen af statens medier til såkaldt 2010-niveau. Forslaget er en del af et oplæg til de kommende medieforhandlinger.

Mediebosser fra Aller, Altinget og Nordjyske er gået sammen om at skrive en kronik i dagens Jyllands-Posten, hvor de præsenterer dele af Danske Mediers oplæg til de kommende medieforhandlinger.

Her er skytset endnu engang rettet mod de statsfinansierede medier, og et kernepunkt i oplægget er at reducere licensfinansieringen til såkaldt 2010-niveau, fremgår det. Det vil for 2014 sige en reduktion på ca. 300 mio. kr. i de licensmidler, som DR, TV 2 Regionerne og Radio24syv får.

”For det første skal licensfinansieringen af statens medier reduceres til 2010-niveau, dvs. det niveau, det havde i det første år, efter at regningen for DR's skandalebyggeri var betalt. I årene derefter skal det relative forhold mellem statens mediers licensmidler og de privates mediers omsætning fastfryses, ” skriver Per Lyngby, Pål Thore Krosby og Rasmus Nielsen fra henholdsvis Nordjyske, Aller og Altinget.

Lyngby er formand for Danske Medier, og Krosby og Nielsen er medlemmer af bestyrelsen.

"Aggressiv favorisering" af statens egen medievirksomhed

De tre herrer er ifølge deres fælles kronik ikke enige om alt, men de oplever alle, hvordan statens medier begrænser deres forretningsmuligheder som private medier.

Derfor er politikerne nødt til at gøre noget, hvis de private medier skal have en fremtid, mener Danske Medier.

”I de seneste år har statens medier taget hul på det sidste af de private mediers fredede områder og har indført egen tekstproduktion a la avis på internet og mobil. De private medier kan ikke opfatte det som andet end en aggressiv favorisering af statens egen medievirksomhed. Og mod staten kæmper selv den tapreste forgæves,” skriver de i kronikken.

Licens vil overhale private mediers omsætning

Siden et højdepunkt i 2007 er danske mediers annonceindtægter faldet med 25 pct., mens licensmidlerne i samme periode er steget med 13 pct., skriver Danske Medier i oplægget.

Danske Medier vurderer, at de statslige mediers licensindtægter snart vil overhale de private mediers indtægter.

”Hvis licensfinansieringen af DR og de regionale TV 2-stationer fortsætter som hidtil, vil licensen allerede i 2020 overhale værdien af alle danske private mediers omsætning. men det kan ske før, for reklameindtægterne falder hastigt, og medierne mister store reklameindtægter til især Google og Facebook, der i modsætning til medierne ikke bidrager med nogen nyheds- eller anden journalistisk produktion”.

Ingen nyheder på Dr.dk

Det er nødvendigt at holde statens medier ”i tømme, hvis der skal være plads til de private medier i fremtiden,” mener Danske Medier.

Det skal ikke kun ske ved at reducere licensen til førnævnte 2010-niveau.

De statslige medier, DR og TV2-regionernes virksomhed, skal fremover kun løse de samfundsmæssigt nødvendige medieopgaver, som de private medier ikke løser eller kan løse.

Derudover vil Danske Medier begrænse de statslige mediers online udbud, så de kun bringer livestreaming  og et online arkiv af egenproduktioner,  nyheder med lyd og billeder og tekst-tv.

Skrevne artikler på Dr.dk skal altså helt afskaffes, mener Danske Medier. Lige som indkøbte programmer heller ikke skal kunne lægges ud til on demand-sening.

Læs hele oplægget, 'Plads til private medier', på Danske Mediers hjemmeside.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Illustreret Videnskab hentede ny chefredaktør med fortid på B.T., Sam Productions meldte om sikker sejlads gennem 2021, inden modvind ramte i 2022, og rundspørge viste begrænset vilje til at betale for podcasts. Dét og meget mere kan du blive klogere på i denne uges overflyvning over mediebranchen.

Flertal vil af med spilreklamer

Et flertal af den danske befolkning mener, at spilreklamer bør forbydes. Det viser en meningsmåling, som Jyllands-Posten har fået lavet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs