MediaWatch

TDC-topchef: Nyudnævnte koncerndirektører kan give god dynamik

Sverige og Norge er store markeder for TDC, og derfor er det naturligt at bringe direktører fra de to lande tættere på bordet, hvor beslutningerne træffes, siger TDC-topchef.

Foto: Stine Bidstrup/POLFOTO/Arkiv

TDC har hentet cheferne for sine norske og svensk aktiviteter ind i koncernledelsen, hvilket kommunikations- og home entertainment-virksomhedens topchef, Carsten Dilling, betegner som et naturligt skridt, der kan give ny dynamik i direktionen.

"Når du kigger på sammensætningen i TDC-gruppens aktiviteter, så er det klart, at det er to vækstmotorer og to forretninger, som er vigtige for os. Det svenske marked er stort, og vi har gjort en kæmpe investering i Norge. Det er meget naturligt, at vi vil prøve at trække dem lidt tættere på bordet, hvor beslutningerne træffes," siger Carsten Dilling til Ritzau Finans.

Det er Gunnar Evensen, adm. direktør for Get AS og TDC AS (Norge), der er udnævnt til ny koncerndirektør med ansvar for Norge, og Erik Heilborn, adm. direktør for TDC Sverige AB, der er udnævnt til ny koncerndirektør med ansvar for Sverige.

Foruden at de to vil være medlemmer af direktionen for TDC A/S, så vil de fortsætte som adm. direktører for henholdsvis de norske og svenske aktiviteter.

"Jeg tror, at vi kan få rigtig god dynamik i direktionsteamet ved at få to stærke kommercielle profiler ind, som hver især står for noget lang og solid erfaring. Den ene inden for telco-branchen den anden inden for kabeltv-branchen. Det er et rigtigt godt supplement til teamet," vurderer Carsten Dilling.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs