Forfatter til Se og Hør-bog fortryder intet

Ken. Rasmussen, der satte gang i Se og Hør-skandalen med bogen 'Livet, det forbandede', fortyder intet, selvom sagen har ramt gammel ven og skabt tvivl om egen fremtid, siger han i interview med BT.

Tidligere journalist på Se og Hør og forfatter til bogen 'Livet, det forbandede', Ken B. Rasmussen, fortryder ikke, at han med sin bog fik danmarkshistoriens største medieskandale til at rulle, fortæller han i et interview med BT.

For selvom han i flere måneder nød godt af mediernes bevågenhed, tog skandalen også vennen fra Se og Hør Kasper Kopping med i faldet og skabte usikkerhed om Ken B. Rasmussens fremtidsdrømme om en fortsat tilværelse som journalist.

"Jeg tager det, som det kommer. Spørgsmålet er, hvor længe man skal være sigtet. Og hvor længe man skal være lagt på is. Men nu skal du ikke skrive, at man skal have ondt af mig eller sådan noget. Jeg fortryder intet. Og hvis det ender sådan, at jeg ikke kan være journalist, så må det være sådan. Fuck det. Jeg må videre, tage fat i noget andet," siger Ken B Rasmussen til BT.

Til avisen fortæller Ken. Rasmussen, at han har gang i et par projekter. Intet er dog endnu underskrevet, fordi "der er kommet tvivl hos nogle mennesker forskellige steder", siger han. Desuden er han aktuel med thriller-bogen 'Ond jagt', som han skrev færdig i sensommeren.

Han tror ikke, at han bliver dømt i sagen, som han selv har kickstartet, fordi han kun handlede på ordre fra sine chefer, siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også