Fyret hos DR: Niels Lindvig bliver vært hos konkurrenten

En af de mest kontroversielle fyringer i DR’s store sparerunde tidligere på efteråret får comeback på Radio 24syv. Den mangeårige P1-reporter skal være vært på tre udsendelser på Radio 24syv, skriver Journalisten.dk.
Udover at skulle interviewe forsvarsadvokat Thorkild Høyer i programmet ’Mikrofonholder’, så skal Niels Lindvig desuden være vært for to programmer, der ser henholdsvis tilbage på året og frem mod det nye år.
”Jeg er vært på to 'årskrøniker': En om året, der er gået i verden, og en om året, der kommer i verden. De bliver med gæster og interviews og varer tre timer hver,” siger Niels Lindvig til Journalisten.dk.
Hvad der herefter skal ske i forhold til ham og Radio 24syv er ikke afgjort, fortæller han til siden. Niels Lindvig understreger dog, at han har aftalt med DR, at han kan arbejde for konkurrenter.
Niels Lindvig fik besked om, at han var blandt de journalister, der blev prikket i sparerunden, mens han var i Skotland for at dække afstemningen om løsrivelse fra Storbritannien. Herefter insisterede han på at arbejde videre i sin opsigelsesperiode, der ifølge hans kontrakt er et år, men til sidst valgte ledelsen at effektuere fyringen gennem et adgangs- og arbejdsforbud.
Det resulterede i en række arbejdsnedlæggelser i protest over fyringen, der ifølge P1-tillidsmand Tage Baumann vakte bekymringer om aldersdiskrimination.
DR afviser aldersdiskrimination
P1-tillidsmand: Lindvig-fyring giver bekymring om aldersdiskrimination
DR om Lindvig-fyring: Derfor fritstiller vi
DR-journalister kræver flere svar fra ledelse
DR-afdelinger bakker op om arbejdsnedlæggelser
'Aftenshowet' også ramt af arbejdsnedlæggelse
P1-tillidsmand: Tynd begrundelse for Lindvig-fyring bag arbejdsnedlæggelse
Relaterede artikler:
DR afviser alders-diskrimination
For abonnenter
DR om Lindvig-fyring: Derfor fritstiller vi
For abonnenter