Fælles direktør: Fagmedier rykkere tættere sammen

Dansk Handelsblad og branchemedierne i Industry Supply og Danske Fagmedier, som Nordjyske netop har købt sidste bid af, øger samarbejde og med fælles koncerndirektør og ansvarshavende chefredaktør.

De to fagmedie-udgivere Dansk Handelsblad og Industry Supply/Danske Fagmedier får fremover en fælles koncerndirektør og ansvarshavende chefredaktør, skriver de to mediehuse i en pressemeddelelse.

Dansk Handelsblad ejes af Købmandsforeningen Danmark, mens Nordjyske forleden købte den resterende del af Danske Fagmedier. Nu er der så flere ændringer på vej.

De to ejere fortsætter med at eje hver deres del af de to huse, men Dansk Handelsblads adm. direktør og chefredaktør, Niels H. Carstensen, bliver fremover også koncerndirektør og ansvarshavende chefredaktør for medierne i Industry Supply. Samtidig bliver bliver han som direktør også overordnet ansvarlig for redaktionerne i Danske Fagmedier.

”Vi har længe haft et rigtig godt samarbejde med Danske Handelsblad og ikke mindst Niels H. Carstensen, og vi har nu aftalt at Niels bliver en del af direktionen for Industry Supply og Danske Fagmedier samtidig med, at han fastholder sit direktørjob hos Dansk Handelsblad – men nu på deltid,” siger Morten Petersen, adm. direktør for Industry Supply og Danske Fagmedier, i pressemeddelelsen.

Dansk Handelsblad udgiver avisen af samme navn og sitet Retailnews og laver derudover magasiner og årbøger. Industry Supply og Danske Fagmedier udgiver blandt andet en række brancheportaler på nettet samt byggebranchens dagblad Licitationen.

Nordjyske køber Danske Fagmedier

Dansk Handelsblad leverer rekordregnskab

Hvilke netmedier har fået mediestøtte?

Nordjyske: Flere digitale opkøb på vej

Dansk Handelsblad hyrer tidl. Downtown-direktør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også