Dansk Handelsblad leverer rekordregnskab

Fagbladet, der skriver om retailbranchen, har landet et flot 2012-regnskab med en overskudsgrad på 19 procent.

Med et overskud på ca. 2,6 mio. kr. ud af en omsætning på 13,7 mio.kr. har Dansk Handelsblad leveret, hvad ledelsen selv mener, er det bedste resultat i fagbladets historie.

”Man skal altid være varsom med at tale om rekorder på et blad, der er udkommet i 104 år, men vi har i hvert fald ikke kunnet finde større overskud i referater eller regnskaber, så langt tilbage, vi kan se. Så selv når vi korrigerer for prisudvikling med mere, er vi ret sikre på, at vi har slået alle rekorder for bladet,” udtaler bladets administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Niels H. Carstensen, i en pressemeddelelse.

Dansk Handelsblad A/S er ejet af D. H. Holding og skriver som fagblad primært om dagligvarebranchen.

Ledelsen skriver, at resultatet, der giver en overskudsgrad på 19 procent, skyldes en stram økonomistyring og en omkostningsreduktion på 16,7 pct. Indtægterne fra annoncering faldt med 9 pct., men til gengæld steg abonnementsindtægterne.

Det solide resultat kommer efter et par år med sløje tal på bundlinjen. Ifølge ledelsen er det en ny strategi, der har ændret billedet, hvor fokus bl.a. har været på et stigende oplag.

Det er sket, eftersom oplaget er øget med 22 procent i forhold til 2010 som følge af aftaler med de store supermarkedskæder i Danmark, hvor Dansk Handelsblad tidligere var stærkest hos købmændene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også