Anklage: Advokat lækkede hemmeligheder til pressen

Advokat nægter sig skyldig i anklage om at lække hemmelige oplysninger til avisen Politiken
RITZAU

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har rejst tiltale mod advokat Jakob Arrevad for at lække fortrolige oplysninger til pressen. Det skriver bt.dk.

Lækket skulle være sket til en journalist fra Politiken i forbindelse med en sag om tyveri af dokumenter fra blandt andet Rigsarkivet.

Sagen mod advokaten bliver behandlet ved Københavns Byret den 17. november, og Jakob Arrevad oplyser til bt.dk, at han nægter sig skyldig i den rejste tiltale.

Ifølge anklagemyndigheden skulle Jakob Arrevad have lækket oplysninger fra et grundlovsforhør, som blev holdt for lukkede døre, og den slags er strafbart.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også