Historien gentager sig i Eniro, der er kastet ud i en kamp for overlevelse.

Eniro, der bla. står bag Krak og De Gule Sider, trues i dag af bankerne med konkurs, fordi de ikke har tillid til Eniros evne til at afdrage sin gæld. Ifølge flere svenske medier står kapitalfonden Triton klar i kulisserne til at overtage bankernes lån, der i alt udgør 2,2 mia. sek.

Konkursrygte får Eniro til at styrtdykke

Men spoler man tiden ti år tilbage, var situationen den samme i Eniro - en situation, som trækker tråde til nutidens krise, skriver Svd. Næringsliv.

Udskiftede kontanter med gæld

Da Telia i 2001 solgte Eniro fra, efterlod det Eniro uden en stærk ejer. Det bemærkede man hos kapital- og hedgefondene, der anså katalogvirksomheder, som Eniro dengang var en del af, som en god investering på grund af deres lave risiko og stærke likviditet.

Bagmandspoliti sender Eniro en rykker i sag om topchef

Kombineret med en risikovillig Eniro-ledelse sås kapitalfondenes indtog tydeligt. I årene 2001 til 2008 trak de milliarder ud til fordel for et bjerg af gæld. Således udbetalte Eniro i årene 7 mia. sek. til aktionærerne, mens den rentebærendegæld steg fra 2,4 mia. sek. til 10 mia. sek, og de immaterielle aktiver steg med 10 mia. kr.

Fondene er tilbage

I takt med den digitale udvikling skrumpede markedet for printkataloger dog, og Eniro blev kastet ud i en desperat kamp for at finde nye, digitale forretningsmodeller. Og i stedet for et selskab med et stabilt cash flow og en stærk balance, endte Eniro som et selskab med for høj gæld og en ødelagt rentabilitet.

Eniro klar til opgør med revisorer

Ligesom i dag - angiveligt - truede bankerne med konkurs, hvis ikke aktionærerne spædede til. I mellemtiden havde kapitalfondende dog for længst forladt Eniro, og regningen endte i stedet hos de øvrige aktionærer.

I dag er kapitalfondene tilbage.